Flying Tiger i Bredegade deler - ligesom kollegaerne i Aalborg Storcenter - goodiebags ud til de første 50 kunder. Foto: Simon Jensen
Her deler Flying Tiger 100 goodiebags ud i dag
Påsken er over os - og det fejrer Flying Tiger-kæden med goodiebags til sine kunder.
Det sker to steder i dag lørdag - både i Aalborg Storcenter og i Bredegade i midtbyen.
Der er således påske-goodiebags til de første 50 personer i kø begge steder, oplyser Flying Tiger på deres butiksfacader.
Hvad indholdet i de specielle goodiebags er, står hen i det uvisse - men sikkert er det, at posen har en værdi á 200 kroner.
De respektive goodiebags uddeles efter først-til-mølle-princippet - så det er med at være hurtigt ude for at være sikker på at få fingrene i én.