Billede beskrivelse

Fond har delt millioner ud: Særlig ønskebrønd skal sørge for flere penge til lokalsamfundet

15. april 2025 kl. 11.02

Søndag 30. marts havde Sparekassen Danmark Fonden Hals inviteret til 10-års jubilæum. 

Det foregik i Sejlsportens Hus i Hals, hvor ganske mange gratulanter var mødt frem. 

De kunne blandt andet høre formand Jens Højer byde velkommen og berette om fondens foreløbige virke siden etableringen i 2015. 

Således er der gennem årene doneret hele 27 mio. kr. til almennyttige tiltag i Hals og omegn. 

Jens Højer rettede i samme ombæring en tak til den store frivillighed i foreningslivet, der udgør fondens fundament.

I dagens anledning var der i øvrigt oprettet en ønskebrønd med i alt 10 gange 10.000 kr. på højkant. 

I alt blev der indleveret 102 ønsker, og ved et arrangement i Ulsted Hallen den 9. maj løftes sløret for, hvilke der er udvalgt.

Sparekassen Danmark Fonden Hals blev i øvrigt etableret i forbindelse med Hals Sparekasses fusionering med Sparekassen Vendsyssel. 

Fondens hovedstol er baseret på Hals Sparekasses daværende egenkapital.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste