Nu udvider Plusbussen - snart kommer flere busser på gaden
AALBORG: Det går strygende for Plusbussen i Aalborg.
I første halvår af 2026 have Plusbussen omkring 1,94 millioner passagerer, hvilket er en stigning på 21 procent på forhold til samme periode i 2024. Flere gange i september i år har bussen sat rejserekord med op til 17.500 passagerer om dagen.
Derfor passer det jo som fod i hose, at de to sidste Plusbusser nu er ankommet til Aalborg og skal skal sættes i drift. Derved er der i alt 15 busser, der skal køre rute 2.
- Vi har aldrig transporteret så mange passagerer med Plusbussen som nu, og derfor er det glædeligt, at flåden bliver udvidet med to ekstra busser. Det giver os mulighed for at tilbyde bedre kapacitet og kortere ventetid for kunderne i myldretiden på strækningen mellem Hospitalsbyen og Væddeløbsbanen, siger Ole Schleemann, direktør for Kunder og Drift i Nordjyllands Trafikselskab (NT).
Efter sommerferien har Plusbussen udvidet antallet af afgange i myldretiden. Normalt kører der otte busser i timen, men på de travleste tidspunkter om morgenen og eftermiddagen kører bussen nu godt hver tredje minut.
- Plusbussen viser sit værd og spiller en stadig større og større rolle for den samlede mobilitet i Aalborg. Den er ikke blot en del af Aalborgs grønne omstilling men også en helt nødvendig transportform, der hver dag transporterer tusindvis af borgere til og fra arbejde, studier, fritidsaktiviteter og så videre, siger Jan Nymark Rose Thaysen, Rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.