Dagligvarebutik i midtbyen lancerer nyhed til elbilsejere
AALBORG: Hos Føtex i Slotsgade i Aalborgs midtby har man netop lanceret en nyhed tiltænkt elbilsejere.
Man har nemlig for første gang nogensinde installeret en hurtigladestander til de handlende i dagligvarebutikken.
Det skriver Føtex i en pressemeddelelse.
- Efterspørgslen på ladestandere er voksende, og vi er glade for, at de mange elbilsejere i Aalborg og turister i vores by nu kan lade hos os, siger Søren Flodgaard, der er varehuschef i Føtex Slotsgade.
Opstillingen af den nye hurtigladestander sker i samarbejde med ladeoperatøren Clever.
Ladestanderen er netop kommet i drift - og kan betjenes af to biler på samme tid, oplyser Føtex.