På opdagelse i en af Danmarks største byer
Danmarks fjerdestørste by og Nordjyllands hovedstad. Aalborg byder på lidt af hvert, når det kommer til oplevelser. Her er det svært at kede sig, og nu skal du høre hvorfor.
Mad, mad, mad
Hvis du er blevet træt af rugbrødsmaden til frokost eller den vante pastaret til aftensmad og har lyst til at prøve noget nyt, så tag på oplevelse i et univers af mad uden lige. Der findes et væld af restauranter i Aalborgs gader, og du vil helt sikkert kunne finde noget, der vækker din interesse. Om du er til sushi, burger eller en god pizza, så er det bare om at gå i gang med at lede. Heldigvis kunne det næsten ikke være nemmere at finde frem til lige præcis det, DU har lyst til.
Find alle take away stederne i Aalborg her . Bestil din mad online og få besked, når maden er klar til at blive hentet. Og hvis kulden ikke ligefrem lokker, så er der rig mulighed for at få maden leveret direkte til døren.
Oplevelser for hele familien
Aalborgenserne er vilde med hygge og sjov –hvem er ikke det? Skal dagen stå på samvær med familien og vennerne, så er den zoologiske have ikke et dårligt sted at tage hen. Her kan du få en lærerig og sjov dag blandt de mange dyr, du sent glemmer.
Er du mere til en stille dag fyldt med indtryk, kan du tage en tur på et af de mange museer og kunsthaller. Klassisk, moderne og eksperimenterende kunst i alle størrelser, former og farver. Det er næsten som en hel rejse i sig selv. Siger kunst dig ikke så meget, kan du tage et kig forbi det historiske museum, hvor du kan lære en masse om byens historie.
På tur i naturen
Trænger du til at blive blæst igennem og mærke adrenalinen suse rundt i kroppen? Sitrer det nærmest i fingre og ben bare ved tanken om alle de ting, du ikke har set i lang tid, eller aldrig har fået set? Du skal ikke langt væk fra bymidten, før bygninger og veje ændrer form til skove og bakker. Gå en tur i det smukke hedelandskab eller oplev udsigten over Limfjorden. Hver årstid har sin charme, og skal du lige nå at få de sidste smukke efterårsfarver med, så er dette et perfekt tidspunkt at tage ud i naturen på.