Hvordan bearbejder man sorg efter et dødsfald?
Alle og enhver reagerer forskelligt ved et dødsfald.
Tæppet forsvinder under fødderne, og man føler, at alt hvad der minder om overblik og normal hverdag, forsvinder fuldstændig.
Nogle går i chok, og oplever først sorgen engang efter begravelsen, andre går i opløsning med det samme og så er der nogle, der bliver vrede og reagerer udad - alle eksempler er helt normale reaktioner efter et dødsfald.
Men hvordan bearbejder man denne sorg? Og er der andet man kan gøre, end bare at vente på, at det går over? Det kan du læse meget mere om, i denne artikel.
Hvordan føles sorg?
Når sorgen er allermest frisk, finder vi sjældent særlig meget retfærdighed i en verden uden den, vi har mistet. Der bliver grædt og skældt ud, og så bliver der snakket om savnet til afdøde så meget, at det til sidst bliver svært at huske flere minder med afdøde.
Det kan godt føles lidt som om, at relationen til afdøde kun kan bibeholdes ved, at blive ved med at sørge og mindes, men med tiden vil det gå op for dig, at sorgen og afdøde altid vil være en del af den, du er.
Sorgen bliver en del af den, du er
Det bedste du kan gøre, er, at mindes og se tilbage på dit liv og din relation til afdøde. De vil nemlig aldrig forsvinde, og på et tidspunkt bliver du nødt til at kunne rumme, at de minder altid vil eksistere.
Nogle siger, at man sørger lige indtil man igen kan rumme den kærlighed, og det savn, man har til afdøde. Når man kan mindes og se tilbage på vedkommendes liv, og rumme tabet, er man ankommet til sin nye hverdag uden den person, man har mistet.
Sorgen vil altid være en del af dig, men når den har taget et stort skridt tilbage, og ladet glæden komme tilbage i din tilværelse, er du klar til at leve videre efter tabet.
Følelsen af uretfærdighed vil ikke sejre for evigt
Uanset, om vi er forberedte på et dødsfald, eksempelvis i forbindelse med sygdom, eller om dødsfaldet opstår pludseligt efter en ulykke eller lignende, er det stadig yderst uretfærdigt at miste en, vi elsker. Det kan være så umådeligt svært at komme igennem, og det kan føles som om, at vi aldrig nogensinde kommer igennem sorgen.
Her er det vigtigt, at du minder dig selv på, at den følelse af uretfærdighed du sidder med, ikke vil overtage dig for evigt. Det kan tage 6 måneder før du træder ud af din dør igen, og det kan også tage 6 uger - men det vil ikke vare for evigt.
Har du brug for en bedemand i Nordjylland , så står Aalborg Bedemand altid klar til at hjælpe jer igennem den svære tid. Aalborg Bedemand har mange års erfaring, og du kan læse mere om dem her: Aalborgbedemand.dk .