Hvad er akne, og hvordan slipper du af med det?
Artiklens indhold er sponsoreret af apopro.dk
Rigtig mange kæmper med akne. Ikke kun teenagere. For mange vender uren hud tilbage – eller bliver ved med at hænge ved – i voksenlivet. Ofte er det hormoner, der spiller ind. Og selvom akne er helt normalt, kan det være både frustrerende, generende og udmattende at leve med.
Men hvad er akne egentlig? Hvorfor opstår det? Og hvad kan du selv gøre for at håndtere det i hverdagen? I denne guide gør vi dig klogere på akne og giver et overblik over, hvordan håndkøbsmedicin mod akne typisk bruges.
Hvad er akne?
Akne er en almindelig inflammatorisk hudtilstand, der opstår i hudens talgkirtler. Talgkirtlerne producerer talg, som har til formål at beskytte huden og holde den smidig. Når talgproduktionen øges, og porerne samtidig tilstoppes af døde hudceller, kan talgen ikke komme ud. Det skaber et miljø, hvor urenheder lettere opstår.
Akne kan vise sig på flere måder. Blandt andet som hudorme, bumser og mere betændte udbrud. Det ses oftest i ansigtet, men kan også forekomme på ryg, bryst og skuldre, hvor koncentrationen af talgkirtler er høj.
Det er vigtigt at vide, at akne ikke skyldes dårlig hygiejne. Tværtimod kan for hyppig vask eller brug af udtørrende produkter forstyrre hudens balance og gøre tilstanden værre.
Hvorfor opstår akne?
Akne opstår typisk som følge af et samspil mellem flere faktorer. Hormonelle udsving spiller en central rolle, da hormoner – især androgener – kan stimulere talgkirtlerne til at producere mere talg. Det er derfor, akne ofte opstår i puberteten, men også ses hos voksne, for eksempel i forbindelse med menstruationscyklus, graviditet, overgangsalder eller ændringer i prævention.
Når porerne tilstoppes, kan hudens naturlige bakterier formere sig. Det kan føre til inflammation og betændte urenheder. Samtidig kan ydre faktorer som kosmetik, hudplejeprodukter, friktion eller stress påvirke hudens tilstand.
Akne kan derfor variere meget fra person til person – både i sværhedsgrad, placering og varighed.
Hvad kan Apopro hjælpe dig med akne?
Ved mild til moderat akne kan håndkøbsmedicin være en del af behandlingen. Disse produkter anvendes lokalt på huden.
Håndkøbsprodukter helbreder ikke akne, men kan være med til at holde symptomerne nede og støtte huden over tid.
Apopro har også et stort udvalg af hudplejeprodukter, der er god til at give hud med akne den rette pleje og som kan kombineres med behandlingen.
Rådgivning er en vigtig del af behandlingen
Hvis din akne er udbredt, meget betændt eller ikke bedres, kan det være relevant at tale med læge. Hos Apopro kan du altid få faglig rådgivning om valg og korrekt brug af håndkøbsmedicin mod akne.
Vores farmaceuter og farmakonomer hjælper dig gerne med at finde produkter, der passer til din hud og din hverdag – og guider dig, hvis du er i tvivl.