Billede beskrivelse

Bruger du et webhotel? Hvornår har du sidst tjekket prisen? Måske du betaler for meget!

Det er med et webhotel, som det er med mange andre servicer og produkter i dit budget; det kan være godt lige at kigge efter i sømmene fra tid til anden. For måske er der faktisk nogle penge at hente, hvis du ser dig om efter en anden udbyder.

Virksomhedsprofil 14. februar 2024

Webhoteller er der nemlig masser af, både på det engelsksprogede og internationale marked, men også inden for Danmarks egne grænser kan du finde webhoteller til gode priser. Her kan du se de billigste webhoteller i Danmark lige nu.

Er prisen den vigtigste faktor?

I stedet for at spørge, hvor meget du betaler, er det mere relevant at spørge, hvad du får for pengene. Det vigtigste er nemlig at få det, du har behov for. For at sætte det lidt på spidsen kan det godt være, at en bagekartoffel er billigere end en vandmelon, men hvis du har brug for sødmen og saftigheden fra melonen i din frugtsalat, giver det næppe mening kun at kigge på den billigere vare. Herunder har vi samlet nogle pointer, du bør gennemgå for at finde et tilfredsstillende webhotel.

  • Hvor meget plads skal der være? Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at jo flere filer, videoer og billeder, der skal være på hjemmesiden, desto mere plads er der behov for. Skal der være mange elementer, bør du se dig om efter et webhotel, der tilbyder masser af gigabytes. Gør du ikke det, vil hjemmesiden formentlig blive langsom, og det kan skade brugeroplevelsen samt placeringen på Google.
  • Hvor meget trafik forventer du? Hos nogle webhoteller er der et loft for, hvor meget trafik der kan gå igennem en hjemmeside på en måned. Overstiges dette loft, vil hastigheden blive markant langsommere for de besøgende. Har du en webshop, skal du derfor gange antallet af forventede besøgende med den mængde data, den enkelte bruger forventes at bruge. Dog er der ubegrænset trafik hos rigtig mange udbydere, og det er faktisk mere reglen end undtagelsen at man får ubegrænset trafik.
  • Hvor mange mailadresser skal dit domæne have? Hvis du vil fremstå troværdig over for kunder, partnere og andre interessenter, er det vigtigt, dit domænenavn indgår i officielle mails, f.eks. kontakt@ditdomæne.dk. Vær derfor opmærksom på, hvor mange e-mailadresser dit webhotel inkluderer i prisen. Nogle steder kan du kun have 1-2 mailadresser, og det er ikke særlig smart, hvis du har medarbejdere eller skal bruge en mail til fakturering, support og salg. Hos danske nordicway.dk har du f.eks. ubegrænset e-mails, hvilket er en rigtig god feature for et webhotel.
  • Hvad forventer du af kundeservice? Det er ikke sikkert, kontakt med kundeservice bliver nødvendigt, men hvis uheldet er ude, kan det være rart med support. Er det derfor vigtigt for dig at kunne komme igennem på telefonen, bør det være noget, du ser dig om efter i dit valg af webhotel. Det kan også være, mailsupport er nok, men som udgangspunkt kan du forvente, at jo større niveau af kundeservice, desto højere er prisen.
  • Hvor mange servere har webhotellet? Hos nogle af de mindre webhoteller er der samlet (for) mange hjemmesider på én og samme server. Det vil gå ud over brugeroplevelsen for dine brugere, fordi den samme mængde ressourcer skal dække brugere fra flere forskellige hjemmesider samtidig. Vælg derfor en udbyder, der ikke fylder for mange brugere på de enkelte servere, da det vil gå ud over dig på sigt.

Hav disse punkter med i baghovedet, når du vælger et webhotel. Det kan godt svare sig at vælge den rigtige og ikke kun billigste løsning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste