Bekæmp skimmelsvamp med fokus på luftfugtighed i dit hjem
Du har sikkert hørt om skimmelsvamp? Så ved du også, at det er en meget dårlig ting at få ind i dit hjem. Er det først sket, er den svær at komme af med igen. Men der er en række ting, du selv kan gøre for at forhindre, at skimmelsvamp bliver fast inventar i dit hjem.
Det ér nemlig muligt at bekæmp skimmelsvamp i hjemmet. Men hvad kan du selv gøre på daglig basis for at holde den genstridige svamp for døren? En af tingene er at fokusere på at holde en lav luftfugtighed i dit hjem.
Hvordan du gør dét - og meget mere - i kampen mod skimmelsvamp, har vi samlet her.
Skimmelsvamp kan få konsekvenser for dit helbred
Lad os først gøre det klart, hvorfor det er så vigtigt at holde skimmelsvamp for døren. Den største konsekvens er, at menneskers helbred påvirkes af svampen.
Det har konsekvenser, hvis man bor i et miljø med svampen, men kan også få vedvarende konsekvenser på sigt.
Konsekvenserne ved skimmelsvamp kan være:
Svimmelhed
Hovedpine
Hudirritationer
Kvalme
Træthed
Hukommelsessvigt
Allergireaktioner
Og meget andet.
Hvorfor får man skimmelsvamp i boligen?
Men hvorfor kan man risikere at få skimmelsvamp i sit hjem? Det kan der være flere grunde til. De hyppigste er:
Utætte vinduer
Utæt tag
Vandskader eller oversvømmelser
Vægge, der er dårligt isolerede og derfor afgiver kondens
Dårligt indeklima grundet manglende udluftning
Høj luftfugtighed og dermed et fugtigt indeklima
Særligt sidstnævnte kan du gøre meget ved selv, hvilket vi fokuserer på i denne artikel.
Sørg for at skabe en god luftfugtighed i dit hjem
Luftfugtigheden i dit hjem har stor betydning for, om skimmelsvamp trives. I bekæmpelsen af skimmelsvamp er det derfor vigtigt at have fokus på at få en bedre luftfugtighed i hjemmet.
Luftfugtigheden i et hjem ligger typisk mellem 20-65 %. Skimmelsvamp vokser typisk ved en fugtighed på overflader, der er på 75 % eller højere. Luftfugtigheden i dit hjem skal derfor være lav og behagelig for at skabe de ringeste vilkår for skimmelsvamp.
Du kan skabe en lav luftfugtighed ved at:
Lufte ud jævnligt - gerne flere gange dagligt, med gennemtræk og i længere tid
Undgå at tørre tøj indenfor, hvis det er muligt.
Lufte ekstra grundigt ud på badeværelset, i køkkenet og bryggerset, hvor der kan være meget fugtigt.
Sørge for, at alle rum har en temperatur på mindst 17-18 grader året rundt.
Få ordnet dårligt isolerede vægge, der giver kondens, eller vandskader hurtigst muligt.