Fædrene til to folkelige møder: Det er en slags ølejre

Siden 2011 har politikere, meningsdannere og alle mulige andre politisk interesserede danskere hvert år sat hinanden stævne i Allinge på Bornholm - til det Folkemøde, som så dagens lys takket være den mangeårige Venstre-profil Bertel Harder.

I den anden ende af landet var der så nogle folk, som tog denne idé op og lavede et kulturens folkemøde på Mors. Blandt dem Morsø Kommunes daværende kulturchef Niels Otto Degn, der fik stablet den første udgave af Kulturmødet Mors på benene i 2013.

Efter at have stået i spidsen for de første fire udgaver af Kulturmødet gav Niels Otto Degn stafetten videre i februar 2018. Men han er stadig en aktiv deltager i det årlige overflødighedshorn af kulturoplevelse og debatter.

Også Folkemødets fader har med få undtagelser taget turen til Mors hvert år i august. I 2015 og '16 var Bertel Haarder som kulturminister en selvskreven gæst, men var også med allerede de første år. I år, hvor Norden er tema for Kulturmødet, er han med i et par nordiske debatmøder.

Lige inden åbningen af Kulturmødet torsdag formiddag inviterede Nordjyske de to til en snak om de to store folkelige begivenheder - i anledning af, at Kulturmødet Mors i år runder de10 år. 

Den egentlige idémand bag det kulturelle folkemøde var dog Evanthore Vestergaard, nordjysk forfatter, journalist og musiker, der i 2012 præsenterede ideen for Morsø Kommune.

- Vi syntes, det var en fremragende idé. Men den blev denondelynemig rettet til, fortæller Niels Otto Degn, som begyndte at arbejde på Kulturmøde-planerne, samtidig med at han og Morsø Kommune havde nok at se til med at forberede en børneteaterfestival i foråret 2013.

- Da vi var lykkedes med at lave en festival med 600 børneteaterforestillinger på en uge, så tænkte vi, at det nok også kunne lave det her fire måneder senere, siger han.

Nej til rotation

En af de ideer, der blev sorteret fra, var at Kulturmødet skulle gå på omgang mellem forskellige danske byer 

- Det er jo ikke let at lave det her. Så det går ikke, at andre bare høster frugterne af vores arbejde.

I forhold til Folkemødet på Bornholm havde DF's Pia Kjærsgaard samme idé om rotation fra år til år, fortæller Bertel Haarder.

- Men man kan ikke flytte det rundt. Det er jo hele byen og en masse frivillige, der er engageret i det. Det er et eksempel på Frivilligdanmark i blomstring, siger han.

Niels Otto Degn: - Ja, både de ansatte og de frivillige er nødvendige. Ellers kunne det ikke lade sig gøre.

Den afsides beliggenhed giver en anden ro og charme på både Folkemødet og Kulturmødet, mener NIels Otto Degn og Bertel Haarder. Foto: Bo Lehm

I takt med at Kulturmødet er vokset, har de frivillige dog fået mindre plads i forhold til det styrende, selv om Kulturmødets sekretariat stort set ikke er vokset siden 2017-18, påpeger han.

Kulturmødet Mors er stadig væsentligt mindre end Folkemødet, som samler 100.000. Men selv om Bornholm kan siges at være mere afsides end Mors og i hvert fald er uden broforbindelse, så er beliggenheden en pointe for begge de to begivenheder:

- Det er stadig så langt væk, at man skal beslutte sig for at tage hertil - og det gælder både for deltagerne og for de gæster, der skal rejse langt. Det giver en helt anden ro og charme, siger Niels Otto Degn.

- Ja, det er som på en ø-lejr, hvor man ikke lige kan slippe væk, supplerer Bertel Haarder.

Politikerdyrskue

Og så er både Folkemødet og Kulturmødet en chance for at komme tæt på politikere eller andre berømtheder, som de fleste ellers kun kender fra tv. På vej hen til interviewet blev Bertel Haarder således stoppet af nogle unge mennesker, der gerne lige ville have et foto sammen med ham.

Han har kaldt både Folkemødet og Kulturmødet for sommerhøjskoler.  Men kommer så også med en anden karakteristik: 

- Det er en blanding af en sommerhøjskole og et politikerdyrskue, hvor man kan  se giraffen ...

- Ja, og det her er så savannen, siger Niels Otto Degn med et grin: 

- Det handler også om at afmystificere. For både politikere og kunstnere er jo relativt almindelige mennesker. Men her er der mulighed for at bringe dem sammen, og folk kan komme ud af de siloer, de normalt befinder sig i. Det har jo altid været en af de grundæggende ideer, siger han.

Bertel Haarder: - Dansk politik trænger til det tilskud, som både Folkemødet og Kulturmødet giver. Et sted, hvor man ser autentiske mennesker, frem for mediernes tyggemad. Det er det vigtigste i folkestyret, hvilket ikke er det samme  som politikerstyre. Det var også derfor, jeg fra starten sagde, at Folkemødet skulle være en sommerhøjskole. Folkemødet og Kulturmødet er nødvendige for folkestyret, når partierne bliver svagere og der ikke er så mange andre mødesteder.

Både han og Niels Otto Degn tror på en fremtid for Kulturmødet:

- Jeg synes det tegner lyst. Også fordi Kulturmødet hele tiden har haft fokus på børn og unge. Og det vigtige er, at Kulturmødet er noget man kan regne med hvert år sidst i august, siger Bertel Haarder.