Par skræmt af flåter og solgte deres sommerhus

Ejere af et kæledyr og udendørs aktive mennesker kender alt til flåter og er sjældent særlig begejstrede for de blodsugende kræ, men på Roskilde universitet (RUC) sidder en gruppe forskere og håber på at få så mange af dem som muligt indsamlet fra hele landet, og især fra Nordjylland.

Leder af projektet er professor i medicinsk mikrobiologi Karen Krogfelt, der har to mål med forskningen. Dels at blive klogere på flåternes biologi og udbredelse. Eksempelvis om det ændrer sig i forhold til klimaforandringerne.

Den anden del handler om folkesundheden.

Det er sådan, ejere af kæledyr oftest stifter bekendtskab med flåterne. Camilla Adler Sørensen

- Hvis lægerne skal have en chance for at vide, hvad de skal behandle folk for, er det vigtigt at vide, hvilken risiko man har for at blive smittet af noget. Symptomerne er nemlig ret ens i de her sygdomme, som man kan blive smittet med efter et flåtbid. Et andet formål er også at give folk et billede af, hvor farlige eller uskadelige flåter er. Nogle er skræmt fra vid og sans. Jeg har for eksempel hørt om et par, der solgte deres sommerhus, og andre tør ikke gå i skoven. Vi skal finde balancen mellem information og skræmmekampagne, forklarer hun.

Den mest kendte flåtbårne sygdom er borreliose, der skyldes Borrelia-bakterien, og som kan give alvorlige og kroniske lammelser og smerter i ansigtet. Men listen over sygdomme tæller også flere typer virus, der også kan forårsage hjernebetændelse (Tick-Borne Encephalitis eller TBE). Harepest er en anden og næsten overset flåtbåren sygdom.

- Den er lidt glemt, fordi man troede, at man kun kunne blive smittet, når man flår en hare. Men i virkeligheden er bakterien i vildt, og så kan den også blive overført med flåter. Vi har haft eksempler, hvor en flåt har bidt en hare og derefter et menneske og på den måde har overført sygdommen, fortæller hun.

Senest har man fundet bakterien neoehrlichiose, der kan forårsage høj feber, som især kan være en risiko for mennesker med nedsat immunforsvar.

Ifølge Karen Krogfelt er der stor forskel på, hvilke bakterier og vira der findes i flåter fra område til område, og også hvor hyppigt de forekommer. For at kortlægge det, er man interesseret i at samle så mange flåter som muligt fra hele landet.

Lederen af projektet, professor i medicinsk mikrobiologi Karen Krogfelt, har forsket i flåter siden 2000 og står blandt andet for hjemmesiden flåtinfo.dk, hvor man kan blive klogere på de blodsugende kræ. Camilla Adler Sørensen

- Vi opfordrer folk til at samle flåter og indsende dem til os. Vi kan selv hente på meget af Sjælland og lidt af Fyn måske, men ellers er vi afhængige af folks medvirken. Lige nu er vi mest interesserede i området fra Aarhus til Vendsyssel. Vi har haft stor succes med vores opfordring i Sønderjylland, men mangler altså den nordlige del af Jylland. Vi prøver med opslag på flere Facebook-grupper, men vores erfaring er, at det, der virker bedst, er, når lokale medier omtaler projektet, fortæller hun.

Så nu er det på med vanten, eller måske pincetten, og samle flåter. Her følger Karen Krogfelts fremgangsmåde:

- Alle flåter kan bruges - fra dit kæledyr, dig selv, din have eller i den frie natur.

- De skal helst være levende, men døde kan også bruges.

- De kan opbevares på utallige måder, men må ikke blive kvast eller udtørre under fragten. Husk, at de skal holdes fugtige med vædet papir. De kan højst opbevares 7-8 dage i køleskab.

Flåterne forsynes med oplysninger om dato, postnummer, gerne adresse, og hvor den er fundet: For eksempel på en kat, frit i skov, og om der er observeret udslæt eller andre symptomer.

Adressen er:
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Bygning 28
4000 Roskilde
Att. Karen Krogfelt

Hun søger flåter frem til cirka slut juni i håb om, at hun til den tid vil have nok til at fuldende sit forskningsprojekt.