Sporskifte på veteranjernbanen: Men Max træder ikke til side

MARIAGER-HANDEST: Igennem 56 år har Max Rasmussen stået last og brast med Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ), og skulle man tro, at hans nylige retræte fra posten som foreningens marketingansvarlige var et farvel, er det langt fra tilfældet.

- Jeg bliver ved, til jeg segner. Det er blevet en del af min identitet. Der er masser af udfordringer, der er et fantastisk kammeratskab, og det er en fornøjelse, når folk efter turen kommer hen, trykker hånd og siger tak for turen og en god oplevelse, fortæller Max Rasmussen.

Han er uden konkurrence foreningens nestor og har været med, fra før det første tog forlod perronen i 1970.

- Jeg begyndte at komme her som 13-årig i 1967. Ingen i min familie har været interesseret i jernbanen, men jeg boede i Randers lige ud til Randers-Hadsund banen, hvor jeg så togene køre forbi hver dag, og det må være derfra, det stammer, siger Max Rasmussen.

De brune papbilletter klippes af personalet. Foto: Ina Plambek

Han mødte aldeles uden forudsætninger og gjorde i starten bare, hvad de voksne bad ham om.

- Vi startede med nærmest ingenting. Et lokomotiv og en passagervogn, men i 1969, da en række lokalbaner blev nedlagt, blev en hel masse materiel til overs, og vi begyndte at købe op. Selvom det var til skrotpris, var det alligevel dyrt for en forening som vores. Men vi fik en del private donationer, som gjorde det muligt, fortæller han.

I dag findes der ikke meget gammelt materiel længere rundt omkring i landet, og derfor passer man godt på det, man har. Med en lang hal i Handest og en remise og værksted i Mariager kan man have grejet stående indendørs, og det letter opgaven med vedligehold. Men der er alligevel meget at gøre.

Max Rasmussen er en af de frivillige, der trofast mødes hver tirsdag vinteren igennem for at makke med lokomotiver og vogne, og han fungerer også som en af banens 10 togførere. De er øverstkommanderende på toget og har ansvaret for, at vognene er koblet rigtigt sammen, at trykluftbremsen virker i hele toget, at alle døre er lukket. Det er også ham, der fløjter til afgang.

Hadsund-Peter undervejs mellem Mariager og Handest. Det er Danmarks ældste kørende motorvogn. Foto: John Lykholt

- Igennem årene har jeg haft stort set alle administrative poster i foreningen og har også fået lov at stikke hovedet i alt muligt materiel. Der er meget at se til og meget at leve op til. Det er bestemt ikke en modeljernbane i størrelse 1/1. Vi skal leve op til alle de krav, der stilles i det almindelige jernbanenet, siger han.

Pudsigt nok har hans rolle i MHVJ påvirket hans jobmæssige karriere. Han var oprindeligt i lære på kontoret hos den navnkundige togfabrik Scandia i Randers. Efter at være udlært tog han en højere handelseksamen og endte i 1974 hos Silkeborg Kommune. Men i 2002 fik han ansættelse som trafikleder hos Arriva, og det kunne lade sig gøre på grund af HMVJ.

- Nogle af os skulle have en en trafiklederuddannelse, for at vi måtte drive veteranjernbanen. Det var efter DSBs reglement og fuldt på højde med uddannelsen af deres egne folk, så jeg kunne uden videre bestride jobbet som trafik- og fjernstyringsleder hos Arriva.

RHJ M4 klar til afgang fra Handest. Foto: Asger Christiansen

Igennem tiden har man været vidt omkring på det danske jernbanenet, faktisk fra Skagen i nord til Thyborøn i vest og til Tønder i syd. Et højdepunkt var det, da man i 1986 i forbindelse med 125 års jubilæet for Randers-Aarhus strækningen kørte en tur med regentparret i en førsteklasses passagervogn fra den gamle Skagenbane. Man har også kørt ture i forbindelse med Aarhus Festuge.

- Men det er helt slut med at køre på udebane. Dels er strækningen via Fårup, som vi brugte til at komme ud på jernbanenettet sløjfet, dels er togtrafikken nu så intensiv, at det ville være svært at få plads, forklarer Max Rasmussen.

Nu kører man kun på strækningen mellem Mariager og Handest, blandt andet i samarbejde med turbåden Svanen, der sammen med en bustur mellem Handest og Hobro udgør "Trekantruten", og som ifølge Max Rasmussen er meget populær.

Han og de øvrige frivillige sætter en ære i at køre uden aflysninger og til tiden.

- Vi aflyser højst en gang i sæsonen, for det meste slet ikke, men vi har da forsinkelser. Det er jo gammelt materiel. Vi har for eksempel Hadsund-Peter, som er Danmarks ældste kørende motorvogn, fortæller han.

Foreningen er alt i alt i god gænge både driftsmæssigt og økonomisk, men Max Rasmussen har dog et lille hjertesuk.

- Vi har omkring et halvt hundrede aktive, men langt de fleste er seniorer. Vi kunne godt bruge nogle unge mennesker, siger han

Med denne slet skjulte opfordring er der blot tilbage at oplyse, at afløseren som markedsføringsansvarlig er Ole Juhl. Han har været en del af teamet som både lokomotivfører og togfører i to årtier og har tidligere fungeret som driftsbestyrer.