Billede beskrivelse

Mindeord: Søren fik sat sit præg på den nordjyske formidling af vikingetiden

23. februar 2026 kl. 19.00
Opdateret kl. 19.57

Dette mindeord over Søren Bragh Frederiksen er indsendt af Anne Mette Bragh Frederiksen

MINDEORD: En energisk og ualmindelig vedholdende ildsjæl er gået bort. 

Få har som Søren sat sit præg på sine omgivelser - og dét på en så uselvisk facon at diverse megalomane bykonger i provinsen burde læse med her og tage noter. For alle hans initiativer og idéer handlede aldrig om ham selv, men derimod om at sætte mennsker sammen om ”sagen”. 

Og sager var der mange af. 

Oftest handlede Sørens projekter om at skabe oplevelser for andre, bevare historiske bygninger samt sikre eftertidens erindring om vigtige ting i vores fælles fortid. Den toldvæsen- og pantefogeduddannede Søren fik smag for arkæologi og forhistorie, da han i 1960’erne som ung og nysgerrig lokal borger mødte den navnkundige Rigsantikvar P.V. Glob ifm. udgravningerne af vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. 

Han opsøgte efterfølgende den lokale museumsforening, involverede sig i arbejdet og var i mange år formand for Sydhimmerlands Museum. I 1980’erne fik han idéen til at anlægge en rekonstruktion af et af Fyrkatborgens langhuse. 

Bygningen stod færdig i 1985 og anses stadig af mange eksperter, for at være den mest korrekte vision for, hvordan vikingernes huse reelt har set ud. Det projekt blev fuldført i samarbejde med daværende Rigsantikvar Olaf Olsen, lokale politikere og andre ildsjæle. 

Herudover var Søren idémanden bag og central fundraiser for projekteringen af det anlæg, der idag er kendt som Stormandens Gård ved Fyrkat, der består af ni rekonstruerede huse, som tilsammen udgør en rig vikingegård fra Harald Blåtands tid. 

Det er ligeledes Sørens fortjeneste at et af landets unikke byindustrielle anlæg, Bies Bryggeri fra 1841, stadig står og er fuldt bevaret med købmandsgård, forhus, tappehaller, ishus og haveanlæg. Søren kæmpede som en ninja i en lang række fredningssager i Hobro i 1980’erne, oftest imod politikere, der ville smække nybyggeri op i beton i ”fremskridtets” navn. 

Han tabte kampen, hvad angik De Danske Spritfabrikkers/Fortunas administrationsbygning i byen, men vandt f.eks. kampen, da Hobros Tinghus og Arrest var i fare for at blive ofret af ivrige byggespekulanter. 

Søren fik opbygget gode kontakter i Kulturarvsstyrelsen gennem årene, så han ikke stod alene, når entreprenørmaskinerne rørte på sig i provinsens kulturblinde 1980’ere og 1990’ere. Fredningsfolkene i København kendte Søren og tog telefonen, når han ringede og slog alarm. 

I det hele taget var evnen for at danne netværk og fællesskab afgørende for Sørens projekter. For at kunne lykkes med sine idéer opbyggede og vedligeholdte Søren frem til få år før sin død netværk til høj og lav i det danske samfund. 

Han fundraisede store projekter i tæt samarbejde med Poul Svanholm fra Carlsbergfondet, han inviterede Nationalmuseets skiftende rigsantikvarer ind i sit private hjem og tog imod dronningen ved åbningsarrangementer. 

Han var heller ikke bleg for at invitere sig selv på frokost hos Jyske Banks direktion eller hos direktøren for British Museum i London. Men der var ikke noget snobbet over sønnen af en ugift kvinde fra den lille by Veddum uden for Hadsund. 

For med samme naturlighed som han omgikkes landets spidser, var Søren typen, der kørte sit aflagte tøj ud til en alkoholiker i et skur uden for byen, fordi Søren via sit arbejde som pantefoged kendte til mandens deroute. 

Søren og hans hustru, Jytte Frederiksen, inviterede også socialt udsatte med hjem til aftensmad og åbnede op for fællesskab i de mange foreninger de etablerede gennem årene. At Søren unbedingt ville have ting til at ske, påvirkede dermed ikke hans omsorg for og interesse i andre mennesker. Han stillede altid store krav til sin egen og andres ordentlighed. 

Sørens meritter er svære at få et komplet overblik over. Opstart af Foreningen for Bedre Bymiljø i Hobro, etableringen af Cirkusmuseet i Rold i tæt samarbejde med Miehe Familien samt mindeværdige optrædener som amatørskuespiller i vikingeteaterforeningen Fyrkatspillet er blot nogle af den iøvrigt meget humoristiske Sørens andre aktiviteter. 

Sørens seneste projekter handlede om Danmarks besættelse. Han bidrog til en antologi om modstandskampen i Sydhimmerland, med historier han selv havde udspurgt modstandsfolk om fra sin fødeegn ved Veddum. Endvidere havde han sammen med tidligere direktør for Jyske Bank, Anders Dam, taget hul på et spillefilmsprojekt om modstandsmand og nedkastningschef, Jens Toldstrup. 

Søren Bragh Frederiksen sov ind på Demenscenter Skovgården i Hadsund efter at hans alzheimer-sygdom igennem en lille uge gradvist havde sat hans sidste livsfunktioner ud af spil. 

Fra diagnosen i foråret 2021 og gennem de næste fem år ødelagde den grusomme sygdom systematisk Søren. Først hans hukommelse, så hans personlighed, dernæst hans værdighed, til sidst hans førlighed og krop. Hustruen Jytte fik ulykkeligvis samme diagnose i 2021 og bor samme sted. 

Søren efterlader sig, ud over sin hustru, tre døtre samt seks børnebørn. 

Æret være Søren Bragh Frederiksens minde.

Søren bisættes fra Hobro Kirke mandag  2. marts kl. 11. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste