Trafikpres: Nyt liv til kasserede rundkørsler
Spidskandidat er parat til markante tiltag, hvis bøvl i midtbyen fortsætter, men han forudser snarlig bedring
Lange køer og sneglefart gennem en lyskæde af regulerede kryds får i disse måneder mange hobroensiske bilister helt op at køre. Trafikken sander til i myldretiden.
Som formand for udvalget for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune sidder Jørgen Hammer Sørensen i den varme stol. Den garvede spidskandidat for Dansk Folkeparti noterer, at mennesker har forskellig smertetærskel, når det kommer til trængsel i trafikken. Han maner til tålmodighed.
- Trafikpresset lige nu skyldes især, at der er gravearbejde mange steder i Hobro. Det meste afsluttes i løbet af foråret, og så bliver forholdene bedre. Samtidig er vi ved at opdatere styringen af lyskrydsene, og det vil også få trafikken til at glide bedre, lover Jørgen Hammer Sørensen.
En del af problemet skyldes ifølge ham også, at der er kommet flere biler i byen.
For nogle år siden lå rundkørsler på stribe gennem Hobro. De blev sløjfet til fordel for lyskryds efter anbefaling fra fagfolk.
- Jeg ved godt, nogle vil grine ad mig, men hvis trafikmængden fortsat stiger, og trafikproblemerne fortsætter, mener jeg, vi bør lave trafikafviklingen i midtbyen helt om. F.eks. ved at bygge en ny, kæmpestor rundkørsel. Når rundkørslerne tidligere ikke fungerede, var det fordi, de var for små.
Campus ud af centrum
Netop trafikken er hans bekymring, når han afviser planen om at bygge en stor uddannelsesinstitution, Campus Bro 1, med plads til op mod 950 studerende centralt i Hobro.
- Det vil være tudetosset at bygge skolen der, for den vil give endnu mere trafik i midtbyen. Campus er en god idé, men bør placeres i Hobro Syd i tilknytning til de eksisterende ungdomsuddannelser og tæt på Hobro Idrætscenter og DS Arena, mener Jørgen Hammer Sørensen.
Snart 59-årige Jørgen Hammer Sørensen har siddet i byrådet siden i 12 år og har været formand for teknik og miljø i otte år. Han er også medlem af regionsrådet, som han ligeledes genopstiller til.
I 2017 stod han nederst på DF’s liste. Ikke desto mindre bragede han ind med partiets højeste stemmetal på 640. Samlet vandt partiet tre mandater. Hammer Sørensen er bevidst om, at så godt går det ikke denne gang. Men han tror på to pladser.
Dansk Folkeparti har siden 2017 været ramt af nedgang, også lokalt i Mariagerfjord, idet Jan Andersen fra Øster Hurup meldte sig ud af DF i 2018 og siden blev medlem af Venstre. Det tredje byrådsmedlem er tidligere folketingsmedlem Pia Adelsten fra Mariager, som ikke genopstiller. Det gør i stedet hendes mand, tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen.
Adelsten og Hammer Sørensen har ofte stemt forskelligt i byrådet - han støttede Venstres Mogens Jespersen som borgmester, det gjorde hun ikke. Deres samarbejde fremstår mildt sagt ringe.
Jørgen Hammer Sørensen er klar til at støtte Mogens Jespersen igen og henviser til, at DF er med i et stort teknisk valgforbund med alle de blå parter.
- Men ender valget med et rødt flertal, mener jeg, at Socialdemokratiets Leif Skaarup skal være borgmester, erklærer Hammer Sørensen.
Klima og kloakker
Han forudser, at de kommende års byrådsarbejde får stort fokus på klima og miljø.
- Vi skal tage klimaforandringerne seriøst og forberede os på større regnmængder. Det er vi i fuld gang med i Mariagerfjord, og det er blandt andet derfor, vi graver så meget i Hobro. Det er vigtigt for vandmiljøet, at vi får renoveret kloakkerne, så regnvand kan sendes direkte i fjorden og ikke belaste kloaksystemet, siger han.
Svage trafikanters sikkerhed betegner han som en personlig mærkesag og glæder sig derfor over, at kommunen er ved at anlægge cykelsti mellem Skjellerup og Mariager, og en sti mellem
Valsgaard og Vive er også på vej.
- Jeg har været med til at få igennem, at vi fremover hvert år sætter seks millioner kroner af til nye cykelstier, siger han.
Nyt plejehjem for demente
En klassisk mærkesag for Dansk Folkeparti er ældresektoren. Konservative i Mariagerfjord taler for, at der skal bygges et friplejehjem for demente i Hobro.
- Vi mener også, at der skal bygges et demensplejehjem i Hobro. Men det skal ikke være et friplejehjem. Det er kommunen, der har forpligtigelsen til at håndtere ældreplejen, og derfor skal det være et kommunalt drevet plejehjem, mener han.
Og hvor skal det så ligge? Nede i Hobros midtby på det areal, hvor Campus Bro 1 gerne vil bo.
- Området er velegnet til et plejehjem, og her vil også være plads at bygge seniorbofællesskaber, lyder Hammer Sørensens vision.