Mere kulør på arresten i Hobro

Når du er indsat i en arrest, er der selvsagt ikke meget fest og farve i din hverdag.

Dit hjem er en lille celle, og den ene time, du typisk får lov til at forlade den, tilbringer du i en aflåst lille gård, hvor der ikke er meget mere plads end til at tage et par skridt frem og tilbage.

Lise Colding har som frivillig fængselsbesøgsven i Røde Kors talt med flere indsatte om, hvor hård tiden som varetægtsfængslet kan være.

Nu har hun forsøgt at give de indsatte en lille opmuntring i en ellers grå hverdag.

Hun er nemlig tovholder bag et kunstprojekt i en af tre gårde i Hobro Arrest, hvor bagvæggen er gået fra kedelig hvid til et farverigt lærred med en blæksprutte i fokus.

Lise Colding, der til daglig er gymnasielærer, kontaktede arrestlederen og spurgte, om hun måske kunne få lov til at komme ind i fængslet med en mindre gruppe elever bevæbnet med pen og pensel.

- Der var flere ting i det for mig. Det handlede til dels om at gøre noget for de indsatte i arresten, men jeg ønskede også at gøre lokalområdet opmærksom på, at der faktisk er en arrest i byen, og hvordan det er at sidde i en arrest, siger hun.

Arrestlederen i Hobro Arrest var med det samme klar på at få dekoreret den ene gård, og en lille ”konkurrence” blev søsat, hvor det skulle besluttes, hvilket kunstværk, der skulle pryde fængselsgården. Øverste dommer var arrestlederen selv, og ”vinderen” blev Carl. Carl Colding.

- Ja, det er jo min søn, men der er altså ikke noget nepotisme inde over, griner Lise Colding.

Carl Colding har stået for udformningen af vægmaleriet, som nu lyser op i den ene af de tre fængselsgårde i Hobro Arrest. Privatfoto

Sønnen Carl er bosat i Aarhus, hvor han bruger tiden i et kunstnerværksted.

- Det var en meget anderledes opgave, som både gav rigtig god mening, men også stillede nogle krav til mig, som jeg ikke var vant til. Dette var jo en bestillingsopgave, og det har jeg ikke lavet før. Samtidig var det nyt for mig at arbejde med så stort et lærred. Det var virkelig fedt, og jeg håber, at jeg kan lave mere af den slags i fremtiden, siger Carl Colding.

Carl var dog ikke alene om arbejdet i gården.

Hans mor havde nemlig samlet et stærkt hold fra sit gymnasie, der beredvilligt stillede op.

En af dem var Shaima:

- Jeg synes, det er vigtigt, at kunsten er tilgængelig for alle. Også for de indsatte i arresten. Det har været sjovt at være med til, og jeg vil meget gerne lave noget tilsvarende, hvis muligheden opstår, siger hun.

I tiden efter gymnasiet håber Shaima også, at hun kan beskæftige sig med kunst.

- Jeg har altid haft interessen og tegnet meget. Jeg vil meget gerne den vej, og jeg håber da, at jeg kan komme ind på en kunstskole eller lignende. Og jeg har måske fået endnu mere mod på det, efter vores tur til arresten. De siger bare til, hvis der skal laves mere, siger Shaima og griner.

For Lise Colding har det været fantastisk at mærke, hvordan de unge er gået til og bare kastet sig ud i det.

- De er bare mødt op med en rigtig god og positiv indstilling. Det har været rigtig rart at opleve. Jeg er glad for, at jeg kan være med til både at introducere dem til den lokale arrest og det at være frivillig. Jeg håber, at det, vi har gjort her i Hobro, kan være med til at inspirere andre arrester, siger hun.

En flok elever fra Mariagerfjord Gymnasium hjalp til med den praktiske udførelse af vægmaleriet. Privatfoto

Glade indsatte

Den daglige leder af arresten, Martin Jervild, havde ikke mange betænkeligheder, da han fik henvendelsen fra Lise Colding:

- Jeg blev faktisk først lidt overrasket. Det er første gang, at jeg oplever, at der er nogle, som af egen drift tager kontakt på den måde. Og så blev jeg også glad, da jeg jo synes, det er rart, når vi forsøger at gøre noget godt for hinanden i vores hverdag sådan helt generelt, siger han.

Derudover er Martin Jervild også blevet rigtig glad for resultatet:

- Det er blevet utroligt flot. Det er unægtelig noget sjovere med lidt farve på væggen, og responsen har også været rigtig fin fra de indsatte, der har sat pris på initiativet.

- Hvis nogle skulle have lyst til lignende tiltag, er vi helt sikkert lydhøre.

- Hele processen omkring dette har simpelthen kørt så fint og problemfri, så det har været rigtig godt at være en del af – og vi har to gårde mere, siger Martin Jervild med et grin.

Sådan så fængselsgården i Hobro Arrest ud, inden den blev farvelagt. Privatfoto