Billede beskrivelse

Borgervæbning: Våbenkrisen fortsætter, og forsvarsbudget er presset

Købstadens stolte væbnere har skaffet penge til at få sine bagladere tilbage, men risikerer at skulle kæmpe i laser og pjalter

20. februar 2022 kl. 14.36
Opdateret 20. maj 2022 kl. 14.12

For over et år siden blev Hobro Borgervæbning ydmygende afvæbnet, da Nationalmuseet konfiskerede korpsets 30 gamle geværer, der stammer fra de slesvigske krige i midten af 1800-tallet og blev brugt under krigen mod Preussen og Østrig i 1864.

Siden har de frivillige soldater kæmpet for at skaffe penge til at få geværerne tilbage og genoprette ære og krigerpotens. Men først skal de deaktiveres, så de ikke længere kan skyde med rigtige patroner, og det koster 106.000 kroner.

Den gode nyhed er, at nu er pengene i hus. Jutlander Fonden Hobro har doneret 50.000 kroner, og en privat sponsor har lovet at bidrage med resten.

Alligevel er der lange udsigter til, at Hobro Borgervæbning er fuldt kampdygtig. For at få våbnene deaktiveret, skal politiet give en godkendelse.

Billede beskrivelse

- Vi venter stadig på tilladelsen fra politiet og ved ikke, hvornår den kommer. Jeg er bange for, at vi ikke når at få vores geværer tilbage inden Ambufesten i august, siger Knud Jørgensen, korporal og presseofficer for borgervæbningen.

Netop Ambufesten er Hobro Borgervæbnings højsæson med mange optrædener under den store byfest i Hobro.

Kommunal våbenhandel

Når væbnerne i det hele taget mistede de våben, som i over 40 år har givet korpset kampkraft, skyldes det, at Krigsmuseet i København blev en del af Nationalmuseet. Her er praksis, at man ikke udlåner effekter til private og foreninger, så borgervæbningens aftale med Krigsmuseet, der tidligere hed Tøjhusmuseet, røg i vasken.

Billede beskrivelse

Heldigvis har Mariagerfjord Kommune accepteret at være en slags våbenmellemhandler, som indgår aftale med Nationalmuseet og derefter overlader brugsretten til de 30 geværer til borgervæbningen.

Hobro Borgervæbning

Allerede i 1600-tallet havde Hobro et lokalt borgerværn bestående af 49 mand, der skulle forsvare byens borgere mod krig og ufred.

I 1720 var der så fredeligt, at Hobro ophævede værnet.

I forbindelse med Napoleonskrigene genopstod Borgervæbningen i 1801.

Borgervæbningen blev senest genoplivet i 1936 i forbindelse med den årlige byfest i Hobro, Ambulancedagsfesten.

I dag består korpset af en snes væbnere og et orkester med knap 30 musikere.

De er iklædt en kopi af officerernes gamle uniformer. De er håndsyede og individuelt tilpasset medlemmer af både garde og orkester.

De 30 geværer, som Hobro Borgervæbning måtte levere tilbage til Nationalmuseet, er fabrikeret i Suhl i det centrale Tyskland.

Disse forladergeværer blev benyttet af de slesvig-holstenske oprører i borgerkrigen mod Danmark i 1848-1851.

Danskerne sejrede, og den danske hær tog tusindvis af disse geværer som krigsbytte.

I 1854 blev de en del af den danske hærs bevæbning og fik således navnet Model 1854.

Geværerne var i brug af hæren under krigen mod Preussen og Østrig i 1864.

Efter krigen blev geværerne ombygget til bagladere og hed herefter Model 1854/1868.

Våbenballaden har rystet Hobro Borgervæbning - ikke mindst på økonomien.

- Gaven fra Jutlander Bank Fonden skulle egentlig være brugt til at udskifte vores uniformer, som er meget gamle og slidte, siger korporal Jørgensen.

- Nu må vi desværre bruge alle vores midler på at få vores våben tilbage, så kassen er tom. Vi har ikke mange indtægter og har slet ingen haft de sidste par år, fordi der ikke har været aktiviteter på grund af corona, siger Knud Jørgensen.

Billede beskrivelse

Nu forberedes en forårsoffensiv. Angrebsmålet er gavmilde fonde og gode sponsorer, som måske vil bidrage med en sjat til at holde købstadens forsvarsstyrke i nogenlunde præsentabel stand.

Nye uniformer løber op i 350.000 kroner.

Se også
Byens forsvar frataget 30 geværer: - Vi har da stadig vores sabler at kæmpe med
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste