Billede beskrivelse

Blomstrende glæde på plejehjem: Modtog 10 spande med solsikker

25. august 2022 kl. 06.00

Forleden modtog de tre plejehjem i Hobro et hav af solsikker fra Lions Hobro.

- Vi har sået en mark med forskellig blomster på hjørnet af Ølsvej og Skivevej, herunder solsikker. Her har vi et pluk-selv tilbud, og solsikkerne står i stor mængde. Det kan godt være, vi er pessimister, men vi tvivler på, at vi får alle solgt, så sammen med Jørgen Mouritsen også fra Lions Hobro fostrede vi ideen om at sprede lidt glæde på plejehjemmene, siger Poul Sørensen, formand for blomsterudvalget i Lions Hobro.

En gruppe Lionsmedlemmer gik derfor i gang med at skære solsikker Alderdomshjemmet, Solgavehjemmet og Hobro Friplejehjem hver kunne få 10 spande med solsikker. Spandene er venligst sponsoreret af Fyrkat Blomster.

- Vores fornemmelse var rigtig. D et skabte stor glæde på plejehjemmene med en buket solsikker. Der er dog mange blomster endnu, så man skal ikke holde sig tilbage for at plukke en buket. Alt hvad der bliver doneret for blomsterne går ubeskåret til Lions humanitære arbejde. Det er på nuværende tidspunkt især Ukraine der er i front. Vi har bl.a. bevilget penge til insulin til diabetespatienter i Ukraine, til et børnehjem for uledsagede ukrainske børn og til et besøg i Givskud Løvepark for ukrainske børn, der opholder sig her i landet, fortæller Poul Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste