Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Vrede demonstranter stormede rådhuset i Hobro
Krisen kradsede i Danmark, og folk havde svært ved at betale deres regninger
HOBRO: Det gik voldsomt for sig, da rådhuset i Hobro blev besat af vrede demonstranter. Ruder til byrådssalen blev knust, gardiner revet i stykker og en dørkarm sprængt, da urostiftere trængte ind i salen.
Mellem 2000 og 3000 demonstranter var stimlet sammen uden for. De piftede, råbte og sang for at lægge pres på byrådspolitikerne. Krisen kradsede i Danmark, og demonstranterne i Hobro krævede handling.
"Stormen på rådhuset i Hobro" fandt sted 4. februar 1918. Kirsten Huusom, formand for Hobro Museumsforening, genfortæller den dramatiske historie i foreningens årsskrift for 2023.
Krisetider
Vi lever i krisetider forårsaget af pandemi, krig og inflation. I 1918, det sidste år i Anden Verdenskrig, havde folk i Danmark store problemer med at betale for mad, tøj, husleje og varme.
En dyrtidslov fra 1915 havde åbnet for, at kommunerne kunne hjælpe vanskeligt stillede borgere økonomisk, for eksempel med tilskud til brændsel og bespisning af skolebørn.
I Hobro kæmpede Socialdemokraterne og fagbevægelsen for, at dyrtidsloven skulle udnyttes fuldt ud.
Men socialdemokraterne havde begrænset indflydelse og kun tre medlemmer i byrådet, beretter Kirsten Huusom.
Socialistiske sange
4. februar om aftenen samledes 800-1000 mennesker foran "Arbejdernes Forsamlingsbygning" og marcherede gennem gågaden til torvet, hvor rådhuset lå dengang, mens de sang socialistiske sange.
Byrådet var samlet til møde. De gik ind på nogle af kravene om at udnytte dyrtidsloven, men da beslutningen blev meddelt forsamlingen udenfor, var den ikke tilfreds.
Nogle gik til yderligheder. De stormede rådhuset. I byrådssalen blev lyset slukket, og derefter skete der ikke noget. Ingen lagde hånd på byrådsmedlemmerne, der havde samlet sig i et hjørne.
Da politiet kom til stede og bad folk om at gå, gjorde de det ganske fredeligt, beretter Kirsten Huusom i artiklen.
Aviserne i Hobro havde en meget varieret fremstilling af begivenhederne. De var hver især knyttet til politiske partier og opfattede sig selv som redskaber i den politiske kamp.
Dog var aviserne enige om at dem, der besatte byrådssalen, ikke var besindige borgere, men unge mennesker, der var opsat på at lave ballade.
I Hobro boede der i 1918 cirka 4000 mennesker.
Når det lykkedes at samle mellem 2000 og 3000 mennesker til en demonstration, viser det, at det ikke kun var socialdemokrater, der bakkede kravene op, men også borgere fra andre partier og folk fra landkommunerne, konkluderer Kirsten Huusom.
"Stormen på rådhuset", med knuste ruder og ødelagte gardiner, var etablerede socialdemokrater dog meget imod og ville ikke risikere, at det skete igen, understreger skribenten.
Hobro Museumsforenings årsskrift 2023 bliver sendt til medlemmerne af museumsforeningen.
Det bringer bl.a. også artikler af den dygtige slægtsforsker Otto H. Jakobsen fra Taastrup, som har besøgt kirkegården i Glenstrup, hvor tre grave fangede hans interesse.
