Byen blev bygget på pæle - nu er 50 af dem dukket op fra dybet

HOBRO: Over 50 træpæle, der er akkurat så friske, som da de blev hamret ned i 1800-tallet, er dukket op fra den sumpede jord under H. I. Biesgade i Hobro.

Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er i disse dage med på sidelinjen, mens entreprenøren graver ud til nye kloak- og regnvandsrør.

Arkæolog Kenneth Nielsen fortæller, at træpælene har fungeret som pilotering for huse, som stod på stedet, før H. I. Biesgade i 1970’erne blev forlænget hen til Adelgade.

- Fundet siger noget om de kvaler, man har lidt, når man skulle udvide en by som Hobro, hvor centrale dele af byen ligger på gammel strandeng, siger Kenneth Nielsen.

Der er et kæmpe hul i centrum af Hobro, ved H. I. Biesgade, hvor Mariagerfjord Vand skifter kloakrør og lægger nye regnvandsledninger. Arkæologerne har også fået travlt. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Som så mange andre danske købstæder ligger Hobro for enden af en fjord. Beliggenheden havde afgørende betydning for transporten af varer, men var også problematisk. De våde, sumpede områder vanskeliggjorde købstadens vækst.

Det sted i centrum af Hobro, hvor der graves for tiden, var i gamle dage fjord og strandeng. Man skal forestille sig, at passagen mellem Vester Fjord og Mariager fjord i forhistorisk tid var meget bred. Senere tiders opfyldning har snævret den ind til den smalle Onsild Å, vi kender i dag.

Også det aktuelle kloakarbejde bærer vidnesbyrd om en by, der har det svært med det våde element. Mariagerfjord Vand lægger to kæmpestore nye regnvandsledninger ned for at klimasikre lavtliggende boligområder i Hobro, der er udsat for oversvømmelser.

Pælene, som er dukket op under H. I. Biesgade i Hobro, har en længde på to-to en halv meter og en diameter på 20-25 centimeter. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Kenneth Nielsen formoder, at piloteringen har været til industri i flere etager.

- Det er ikke umuligt, at der har foregået noget produktion her i 1800-tallet. Det var en foretagsom periode med store industrielle revolutioner. Og der bor også foretagsomme mennesker her i området. Det kan forklare, hvorfor bygningerne skulle funderes så kraftigt, siger Kenneth Nielsen.

- Umiddelbart så fortæller fundet jo noget om, at en by som Hobro ikke altid har set ud, som den gør i dag. Den er startet i middelalderen omkring, hvor kirken står - et stykke fra hvor vi graver nu - og så har Adelgade været byens hovedstrøg. Men det her område har været mindre bebygget som følge af, at jordbunden har været våd, fortæller Kenneth Nielsen.

Tidligere arkæologiske fund i området mellem H. I. Biesgade og Adelgades nordlige del har vist, at området blev opfyldt helt tilbage i 1600-tallet.

I de kommende dage passerer kloakudgravningen Adelgade, som jo er Hobros hovedstrøg og har været det siden middelalderen.

Kenneth Nielsen håber, at der vil dukke spor op, som kan give indblik i Hobros ældre bebyggelse. Samtidig nærmer man sig Onsild Å, som i middelalderen var forsynet med en bro.

I dag kendes broen stort set kun fra skriftlige kilder og tegninger på byens segl, fortæller Kenneth Nielsen.

I øvrigt er der en naturlig forklaring på, at træpælene fra H. I. Biesgade er så friske, som da de blev gravet ned engang i 1800-tallet: De har stået i vand i et ilttomt miljø, forklarer Kenneth Nielsen.