Karina og Kenneth rykkede på landet: - Nu må der gerne rode
Nørregaarden lukker op for autentisk julemarked
LØGSTØR: Kenneth og Karina Baand har lige væltet deres køkken, men inviterer alligevel til julemarked og åbner gårdbutik på besøgsgården 26. november.
De færreste ville have gættet på, at byboerne Karina (33) og Kenneth Baand (41) ville flytte langt ud på landet for at blive selvforsynende og lidt til på Stensgårdsvej i Brårup.
Men drømmer man som Kenneth gør, kan selv det næsten umulige lade sig gøre.
Via et opslag på Facebook købte Kenneth i oktober 2020 de sidste to køer på Enggarden i Vegger, og her kom køerne Laura og Lone til at gå vinteren over, for ingen havde tjekket, om man måtte have dyr på familiens nedlagte landejendom på Sønderport i Løgstør.
Det må man nemlig ikke, for Sønderport ligger i byzone.
Alle andre end Kenneth ville have sagt: - Sorry, vi må lade handelen gå tilbage. I stedet begyndte han at sætte sig ind i, hvordan man passer dyr og driver landbrug, satte ejendommen til salg, købte flere kreaturer og friede til Karina, der heldigvis sagde ja. For alene kan man ikke gå i gang med at ændre sin måde at leve på så kategorisk.
De fandt ret hurtigt Nørregaarden, en gammel landbrugsejendom i Brårup nord for genbrugspladsen ved Løgstør.
Det trak imidlertid ud med salget i Løgstør, så familien, der også tæller Kenneths tre børn fra første ægteskab og lille Marie, fik først nøglerne 4. september sidste år. De nåede ikke at få indrettet soveværelser på førstesalen som planlagt, før de skulle flytte fra Løgstør.
Så i stedet blev flyttekasserne stablet i stueetagen med huler til Celina, Mynthe og Sebastian. Lille Marie, der nu er fire år, delte hule med sin far og mor.
- Det er utroligt, men tidligere kunne jeg blive stresset, hvis det rodede lidt i huset i Løgstør. Nu lever vi med kaos, og jeg tager det helt roligt. Nu er det mere Karina, der indimellem føler sig lidt presset, fordi listen med opgaver er mega-lang, siger Kenneth.
- Han er mester for at kaste med bolde, som jeg griber, skriver ned og sætter i system. For hvert flueben, dukker der noget andet op, men vi lærer nyt hele tiden. Noget går godt, andet lidt skævt. Der findes ikke nogen lige vej, når man har med levende væsener at gøre, tilføjer Karina.
På listen har der længe stået julehygge på gården 26. november. Selv om der lige skulle laves et hul i væggen til en dør, skulle væltes et køkken og hentes kreaturer hjem fra naturpleje ved Sebber Kloster, tages kartofler op, så er det ganske vist:
Den nye gårdbutik åbner for første gang ved julemarkedet og afløser vejboden. Maskinhallen fyldes med juleboder, pyntet juletræ, lækkerier og børnehjørne. Der bliver bål i havens hyggehjørne og i laden kan man kikke på en frisk samling af gamle landbrugsmaskiner. Karinas morbror og tante, Poul og Susanne Hedemann kommer også forklædt som julemand og -kone, noget de har ”rejst rundt med” i årevis.
Og så er der selvfølgelig alle dyrene.
Med til visionen om det enklere liv på landet, hører ideen om at få Nørregaarden til at fungere som besøgsgård, et sted, hvor mennesker, der har tid, lyst og brug for det, kan komme og være med til at passe dyr, mark og have i fællesskab med andre.
Drømmen om dyr og selvforsyning er primært Kenneths, men han og Karina deler ideen om at tegne den korteste vej fra jord til bord og om at lave alt, der giver god mening, selv.
For Karina var det skelsættende, da hun en aften stod med en pose kartofler, der var dyrket ved Nilens bredder.
- Det er jo fuldstændig tosset, når alle, der har en stump jord, så let kan dyrke sine egne kartofler. At vide, hvor maden kommer fra, er sund læring for børn. De lærer også, at man skal arbejde lidt for det, og det er jo mindst lige så sundt. Det giver mening og glæde, understreger Karina.