Fra mink til tang: Ole og Thorbjørn har skiftet branche

Det var en katastrofe for erhvervslivet på Gjøl, da regeringen i november 2020 satte en stopper for minkerhvervet. Men nu tegner der sig et nyt erhvervseventyr i horisonten.

Det er de to tidligere minkavlere, Ole Sørensen og Thorbjørn Jepsen, der har kastet sig over den opskyllede tang, som strandene omkring Gjøl er så rig på. De første læs tang er allerede sendt til Læsø, hvor tængemanden – sådan hedder en tækkemand, der bruger tang – Tang-Henning er begejstret over at have fundet en nordjysk tangleverandør.

- Tang er tungt og dyrt at transportere. Vi plejer at få tang fra Møn, men det er billigere at transportere fra Gjøl, så det er fremtiden, når vi skal forny tagene her på Læsø, siger tængemanden med det borgerlige navn Henning Johansen.

- Vi har fået stor hjælp til at komme i gang af Tang-Henning, fortæller Ole Sørensen.

- Han har været på besøg flere gange og har lært os, hvordan vi skal tørre tangen. Vi samler det sammen på stranden og så lægger vi det ud på vores marker, mens det tørrer og vendes flere gange. Til sidst samler vi det i bigballer på 250 til 300 kilo – og så er det klart til brug på Læsø.

Der er masser af tang på strandene ved Gjøl, men det kræver tungt og specialbygget grej at bjærge tangen. Foto: Jesper Hansen

Vi er i lære

- Det var noget, vi begyndte på lige efter nytår, og vi er stadig i en læreproces. Det er ikke alt tangen, der kan bruges til tagdækning. Noget af det har ligget så længe på stranden, at det er begyndt at kompostere. Det forsøger vi så at bruge til jordforbedring på en del af vores marker. Vi har cirka 30 hektar, hvor vi ellers dyrker græs, men nu bruger vi noget af jorden til at tørre tang på, og resten vil vi så bruge til forsøg med tang til jordforbedring.

- Udover tagdækning har tang mange anvendelsesmuligheder. I Tyskland bruger de det til isolering, fordi tang ikke kan brænde, og vi har også kontakt med en dansk virksomhed, der bruger det til akustik-plader.

- Det er ikke noget, vi bliver rige på. Men kan vi bare få et levebrød ud af det, er vi tilfredse. Det var hårdt at miste minkene på den måde, det skete. Det ramte os helt ind i sjælen og plager os fortsat. Men vi vil også gerne prøve at komme videre – og her er tangudvinding måske en mulighed.

- Der er nok at tage af. Strandene her ved Gjøl og Ulvedybet er ikke blevet renset i mange år, så det ligger i et tykt lag mange steder. Og der kommer mere til, hver gang vi har en storm fra vest.

Lille Bouetsgård på Lille Strandgårdsvej på Læsø er netop blevet tænget med tang fra Gjøl. Foto: Privat

De to tidligere minkavlere fik da også hurtigt en tilladelse til arbejdet fra Jammerbugt Kommune, der har valgt at betragte arbejdet som strandrensning og ikke råstofudvinding. Der er også stor anerkendelse af Ole Sørensen og Thorbjørn Jepsens arbejde fra lokalsamfundet, der på varme sommerdage tydeligt kan lugte, når tangen rådner på strandene.

Tang er en tung ting

Selve opsamlingen af tangen på stranden er ikke uden problemer. Våd tang er meget tungt, og man kan ikke bare køre rundt i de bløde strandsand med en bob-cat, så Ole Sørensen og Thorbjørn Jepsen har anskaffet en særlig vogn med kran og en stor traktor med brede hjul til arbejdet.

- Vi har fået hjælp til investeringerne fra Omstillingspuljen for Minkerhvervet, siger Ole Sørensen. Puljen var sidste år et midlertidigt plaster på såret, da minkbranchen blev tvunget til at lukke.

I virkeligheden er det ikke tang, men ålegræs, der flyder op på strandene ved Gjøl. Ålegræs er ikke en tangart, men en blomsterplante, der kræver lys og lavt vand, netop som der er i hele området ved Gjøl og Nibe Bredning.

- Traditionen med at bruge tang til tagdækning på Læsø går 300 til 400 år tilbage. I dag er der 19 tanggårde på Læsø, hvoraf de 11 er fredede, oplyser arkæolog Caroline Mortensen fra Læsø Museum.

- I 1700-tallet var Læsø ramt af krise, fordi saltsydningen havde udryddet al skov og samtidig skabt sandflugt, som gjorde, at man ikke kunne dyrke korn, og derfor brugte man tang som en nødløsning, ligesom man brugte træværk fra strandede skibe.

- Årsagen til, at Læsø i dag må importere tang til tagdækningen er sygdom i ålegræsset, som næsten har udryddet planten ved øen. Hidtil har man klaret det med tang fra Møn og Ærø, men jeg synes da, at det er en god historie, at vi nu også kan få tang fra Gjøl. Vi må jo stå sammen i Nordjylland, siger Caroline Mortensen.