Sommerens trends: Det handler kunderne i METROPOL
Vi har taget temperaturen hos Pilgrim, Bog&Idé og Normal i METROPOL ShoppingCenter, for at finde ud af, hvilke sommertrends der hitter blandt kunderne.
Nu, hvor sommerferien for alvor er blevet en realitet for de fleste, strømmer kunderne mod METROPOL ShoppingCenter for at deltage i de mange sommeraktiviteter, og for at få handlet de essentielle sommerprodukter.
Vi har taget temperaturen hos tre af METROPOLs butikker, der her beretter om sommertrends og -nødvendigheder.
Pilgrims smykke- og solbrilletrends
Nogle af sommerens trends, der særligt ses i forbindelse med diverse festivaler, er blandt andet store og vilde smykker, der kan pifte ethvert outfit op.
Julie Axelsen Rudkjøbing arbejder i Pilgrim i METROPOL, og fortæller, at smykker med banket tekstur og store smykker langes over disken i stor stil.
- Det er tydeligt at se, at vores kunder går efter nogle statement-smykker, der spiller en stor rolle i hele ens outfit. Vores fashion kollektion handles meget, og den indebærer netop lidt vilde og kraftige smykker.
- Derudover kan vi se, at kunderne handler smykker med muslinger, perler og farver. Der er også kunder, der helst vil holde en mere nedtonet stil, som i stedet vælger at købe en simpel kæde med et stort vedhæng eller flere smykker der sættes sammen i lag.
Noget der også hitter i Pilgrims smykkekollektioner er de såkaldt bangels. Det er en armring, der igen følger de mere robuste og bankede styles.
Også blandt Pilgrims solbrillekollektion ser Julie en klar trend blandt kunderne:
- I foråret udkom vores nye kollektion med nogle lidt vildere styles. Her ses farvede solbrillestel eller -glas, og så er nogle af solbrillerne også større end den klassiske størrelse solbrille, fortæller Julie Axelsen Rudkjøbing.
LEGO-blomster og bøger til alle aldre
Søger man den næste gode bog til at bidrage til ferieafslapningen, kommer Bog&Idé i METROPOL her med forslag til alle aldre:
- Til børnene kan jeg anbefale Anders Matthesens ’Ternet Ninja 3’, der altid er et populært valg. Til de unge er Malene Sølvstens ’Høstnat’ et godt bud. Malene er oprindeligt fra Nordjylland, og skriver spændende fantasybøger til den unge målgruppe, fortæller Allan Nyholm Ottosen, der arbejder i Bog&Idé METROPOL.
- Til de voksne læsere, kan jeg helt sikkert anbefale ’Fremmed’ af Julie Hastrup, der er en fortsættelse i Rebekka Holm-serien og lige nu stormer frem på bestsellerlisten. Derudover er New York bestselleren Kristin Hannah også aktuel med ’Himlen over vildmarken.’ Kristin Hannah skriver historiske romaner, og er rigtig dygtig til at ramme et bredt og internationalt publikum.
Udover bøger, kan sommeren også bruges på at samle sjove LEGO-konstruktioner:
- Særligt LEGOs blomster-serie hitter lige nu, hvor man kan samle enten enkeltblomster eller store buketter i LEGO. Vi sælger enormt mange LEGO-sæt fra blomsterserien.
Bronzed sommerhud og lækre snacks i Normal
Retter man blikket mod Normal i METROPOL, ses der adskillige trends i forskellige kategorier.
Mathilde Koch Pedersen fortæller, at selvbruner hitter i forskellige afskygninger:
- Både tanning og bronzing er ret populært. Vores Malibu tanning olier og -butter er meget efterspurgte samt B.Tan selvbrunergel.
- Derudover har vi lige fået en nyhed blandt W7 produkterne, som er vores Golden Glow Bronzing Drops. De fungerer som en bronzer der giver en flot sommerglød, og de bliver revet væk på podiet lige nu.
Skincare er også et ret stort hit i Normal, hvor kunderne har taget særligt godt imod K-beauty brands som Anua, Cosrx, Beauty of Joseon og Mixsoon.
Derudover er Normals kunder også særligt interesserede i at finde produkter i rejsestørrelser, når de skal afsted på ferie. Her handler kunderne alt fra hårlak, showergel, mini barberskrabere og ansigtsrens.
Når kunderne skal hygge sig med snacks, griber de særligt ud efter frys-selv-is:
- Vi har fået nogle mega fede frys-selv-is fra Skittles og Warheads, som bliver revet væk. Det samme gælder vores Aloha frys-selv-is med smage som Mojito, Piña Colada og Strawberry Daiquiri.
- Derudover ser vi, at snacks med sommersmage er meget populære, eksempelvis Polly med Tropical og Ice cream smag eller de helt nye Heaply Mallows, som er lækre skumfiduser med hindbær- og banansmag.
Besøg METROPOL ShoppingCenter i sommerferien
METROPOL ShoppingCenter har adskillige sommeraktiviteter i ferien. Faktisk kan man helt frem til d. 10. august deltage i centrets skattejagt, hvor man skal finde alle skiltene med sommerting på.
Derudover kan man købe en børnebillet, der udløser gaver fra otte forskellige butikker i METROPOL, samt også gavebillet til Moviehouse Hjørring og Nordsøen Oceanarium.
Man kan også være heldig at møde Metropolle, når han på udvalgte dage kommer rundt og deler både kram og godter ud.
Læs meget mere om de forskellige aktiviteter på METROPOL ShoppingCenters hjemmeside.