Billede beskrivelse

Marcus-kædens butikker lukker - men ikke den i Hobro

27. september 2023 kl. 12.10

Herretøjsbutikken Marcus i gågaden i Hobro er ikke påvirket af, at den nye ejer af Marcus-kæden, Sindico Group, har opgivet at drive de fysiske butikker videre. 

- Marcus er min selvstændige butik. Jeg kører ufortrødent videre - nu bare uden et kædekontor bag, fortæller Steffen Kjærgaard, indehaver af Marcus samt Victor i Hobro. 

Personalet i Marcus-butikken i Adelgade 44 i Hobro er  fortsætter, og mange af tøjmærkerne vil være de samme som nu. 

Butikken er også fortsat med en landsdækkende bytteservice, oplyser Steffen Kjærgaard. Som noget nyt vil man forhandle mærket Only and Sons.

Ifølge Amtsavisen i Randers har den nye ejer af Marcus Gruppen, Sindico Group, besluttet at lukke Marcus-kædens butikker.

Tøjbrandet blev stiftet i Randers for 30 år siden. Butikkerne i centrum af Randers samt i Randers Storcenter holder nu ophørsudsalg. 

Marcus i Hobro åbnede i 2016 i et lokale ved siden af Victor, og der er gennemgang mellem butikkerne. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste