Klinik Pretty Woman kan findes på Jernbanegade 16A i Støvring.
Shopping

Anja er overrasket over efterspørgsel på en bestemt ting

17. september 2023 kl. 19:00

STØVRING: I starten af september blev teamet hos Klinik Pretty Woman lidt større, da en elev vendte tilbage fra skolen.

Derfor har indehaver Anja Elisabeth Brøndum valgt at holde mandagsåbent.

- Vi er rigtig mange på klinikken, og for at vi ikke alle er her på én gang, har vi valgt at åbne om mandagen, siger hun.

Overrasket over efterspørgsel

Samtidig fortæller Anja Elisabeth Brøndum, at der fra kundernes side har været stor efterspørgsel på at holde mandagsåbent.

Nogle gange har hun arbejdet om mandagen, hvis hun skulle have fri på et andet tidspunkt, og her så hun efterspørgslen.

- Jeg er blevet meget overrasket over, hvor meget telefonen egentlig ringer, og hvor mange kunder der kommer forbi i løbet af dagen. Så nu har vi valgt at imødekomme det.

Kun lukket søndag

Men selvom klinikken nu holder åbent seks dage om ugen, har medarbejderne stadig de timer, som de plejer at have.

- Det er kun mig, som bor i klinikken, griner hun.

Det er især behandlinger af ansigt og negle, som er populært hos Klinik Pretty Woman i øjeblikket, men det er meget sæsonpræget.

Oktober bliver travl

Beslutningen om at holde mandagsåbnet er taget op til et af de tidspunkter på året, hvor de har mest travlt.

Anja Elisabeth Brøndum fortæller nemlig, at de i øjeblikket oplever stilhed før storm i klinikken.

- Når vi kommer til oktober, plejer der at være rigtig mange, som skal have lavet en hel masse op til julefrokosterne og højtiden, mens det i september er forholdsvist stille og roligt.

Annonceret indhold

Nyeste