Konstitueret sognepræst Helge Maagaard er nu per 1. januar blevet fastansat som kirkebogsførende sognepræst i Sønderup-Suldrup pastorat.
Ny sognepræst valgt i Sønderup-Suldrup pastorat
Konstituerede sognepræst Helge Maagaard er fra 1. januar fast kirkebogsførende sognepræst
SØNDERUP/SULDRUP: Der er nu kommet officiel meddelelse fra kirkeministeriet om at sognepræstestillingen i Sønderup-Suldrup pastorat efter menighedsrådets indstilling nu er besat med den konstituerede sognepræst Helge Maagaard, som dermed fra 1. januar er fast kirkebogsførende sognepræst.
Han er valgt blandt i alt ni ansøgere, hvoraf fire har været udvalgt til en prøveprædiken i Suldrup Kirke.
Helge Maagaard har været konstitueret i præstestillingen i Sønderup og Suldrup i sognepræst Bodil Nøragers fravær.
Hun tiltrådte selv som sognepræst i Sønderup-Suldrup i december 2014, men har det seneste års tid vikarieret i Fonnesbæk ved Herning, hvor hun fra 1. august i år har fået en fast stilling.