Billede beskrivelse

Løgstør-pige med i udviklingsprojekt af ny natlampe til børn

Kristina Laut Matzen med i spændende lampeprojekt

24. december 2018 kl. 06.00

LØGSTØR: Løgstør-pigen Kristina Laut Matzen, som er sundhedsvidenskaber, er gået sammen med arkitekt Peter Svendsen og læge Anne Kirstine Winthereik om at lave en speciel natlampe til børn.

Navnet på lampen er ”Glød” og er en transportabel lampe, som har en speciel funktion, at den, modsat almindelige pærer, ikke udskiller den type lys, der er med til at vække hjernen.

Søvnige forældre undgår altså at blive vækket mere end højest nødvendigt om natten, hvis barnet vågner om natten, slæber sig søvnigt ud af dynen og tænder for lyset i barneværelset. Det skarpe lys river en ud af nattens søvntilstand, og når hovedet igen lander på hovedpuden, er det svært at finde tilbage til drømmeland.

Kristina Laut Matzen er født og opvokset i Løgstør og er datter af Lis og Karl Laut på Aalborgvej, hvor hendes mor var ejendomshandler og faderen underviste på handelsskolen i Aars. I år 2000 blev Kristina uddannet til sygeplejerske og i 2013 fik hun en ph.d.-grad i folkesundhed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste