Billede beskrivelse

Jens Møller Bærnthsen fylder 65 år

Advokaten flyttede til Hobro tilbage i 1960

05. september 2018 kl. 06.05

HOBRO: Advokat Jens Møller Bærnthsen, Bellisvej 20, Hobro, fylder 65 år onsdag 5. september.

Han er født i Kølvrå.

Men i 1960 flyttede familien til Hobro, hvor han efter sin skolegang på Nordre Skole blev elev i Sparekassen, Hobro.

Han aftjente sin værnepligt i Forsvarets Intendanturkorps, (F.I.K.), hvor han blev sergent.

Herefter tog han studentereksamen i Aalborg, hvor han traf Hanne, som han senere blev gift med.

Efter sin studentereksamen læste Jens Møller Bærnthsen jura på Aarhus Universitet.

Han fik job som advokatfuldmægtig i byer som Rønne Sønderborg og Hadsund.

I 1993 blev han ansat som jurist på Hobro Landbocenter, hvor han var indtil november 1997.

Da overtog han et advokatfirma i Mariager. I 2001 nedsatte sig som advokat i Hobro.

I 2008 blev han ansat som jurist i Dansk Supermarked, Viby.

I 2015 skiftede han til advokatfirmaet Bech-Bruun, Aarhus, hvor han stadig arbejder som advokat.

Blandt fødselarens interesser kan nævnes hans lyst til at opleve andre landes levevis og kultur.

Han og Hanne har i årenes løb foretaget mange rejser til især Rom, men de er også flinke til at hjælpe fødselarens gamle forældre, Tove og Jens Jørgen, med forskellige gøremål.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste