Jonny Skov og Lene Nissen er glad for deres lærling, Jeppe Thiel-Nielsen, og begejstringen er gensidig.
Mennesker

Hadsund-firma er i finalen til Årets læreplads

20-årig lærling indstillede sin arbejdsplads til hæder

21. oktober 2022 kl. 12:02

Jyndbjerg Møbelsnedkeri i Hadsund er er med i opløbet til at vinde prisen som Årets læreplads. Blot tre virksomheden dyster om titlen, som uddeles 2. november i København.

Alle landets erhvervsskoler og -gymnasier kårer en lokal vinder efter forslag fra deres elever. Jeppe Thiel-Nielsen er maskinsnedkerlærling hos Jyndbjerg og er tilknyttet Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasium i Herning, som har hædret Jyndbjerg Møbelsnedkeri som skolens bedste læreplads i 2022.

Virksomheden, der er drevet af ægteparret Lene Nissen og Jonny Skov, blev også  i 2016 kåret som Årets læreplads i Danmark, så fabrikken har allerede vist, at den kan noget med lærlinge. 

Jeppe Thiel-Nielsen indstillede sin arbejdsplads til prisen som Årets læreplads.

Ansvar til lærlingen

- De gør noget helt særligt for os lærlinge. Her går du ikke med fejebakken. Du får lov at præge arbejdsopgaverne og får ansvar. Fagligheden er ekstremt høj, og jeg har fået utrolig meget viden, forklarer Jeppe Thiel-Nielsen.

Jyndbjerg Møbelsnedkeri med 10 ansatte er underleverandør til møbelindustriens superliga. F.eks. Skagerak, We Do Wood og Le Klint. Derfor produceres træprodukter i høj kvalitet.

- Det er megafedt at give et skulderklap tilbage Jyndbjerg efter alt det, de har givet mig, siger Jeppe Thiel-Nielsen om hans indstilling af sin arbejdsplads til lærepladsprisen.

Begejstringen er gensidig, for Hadsund-virksomheden sætter også stor pris på lærlingen. Han blev færdig med uddannelsen for tre uger og er nu ansat som svend hos Jyndbjerg.

Ved svendeprøven for nylig scorede han topkarakteren 12, der blev krydret med en bronzemedalje. 

Til prøven præsenterede han sit eget skrivebord, der kan samles uden brug af værktøj. Møblet er nu indstillet til prisen Danmarks bedste svendeprøve. Senere skal bordet udstilles på kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding.

- Vi har pligt til at uddanne unge, hvis erhvervet skal overleve, siger Jonny Skov.

- For os er lærlinge ikke bare billig arbejdskraft.  Vi har pligt til at uddanne unge, hvis erhvervet skal overleve. I en virksomhed som vores kan lærlinge lave mange sjove ting. De lærer alle fagets tekniker, og vi har mulighed for virkelig at rykke dem fagligt, siger Jonny Skov fra Jyndbjerg Møbelsnedkeri.

Læs mere om Jyndbjerg Møbelsnedkeri og deres dygtige lærling på nordjyske.dk

Annonceret indhold

Nyeste