Ugens nye film i Kinorevuen
I denne uge præsenterer Kinorevuen to film på lærredet i Skørping:
Book Club
Diane er lige blevet enke efter 40 års ægteskab, Vivian nyder uforpligtende forhold til sine mange mænd, Sharon arbejder sig igennem en årtier lang skilsmisse, og Carols ægteskab er i krise. Men alt dette ændrer sig, da de fire veninder læser den berygtede roman "50 Shades of Grey" i deres bogklub.
Nu skal det næste kapitel i deres liv være det bedste, og sammen tager de på en humoristisk rejse, der byder på nye romancer og gammel kærlighed.
The Meg
I Stillehavet beskadiges et internationalt dybhavs-observationsfartøj voldsomt. Det synker efter et sammenstød med et gigantisk væsen. Fartøjet er ødelagt og ligger ubevægeligt på 11 kilometers dybde, i en af Stillehavets dybeste afgrunde, med det desperate mandskab fanget og uden udsigt til at blive reddet.
Mens sekunderne tikker ubønhørligt og ilten svinder i fartøjet, ansætter den visionære kinesiske oceanograf, Dr. Minway Zhang, dybhavs- og redningseksperten Jonas Taylor.
Han skal forsøge at redde det havarerede mandskab - og oceanet omkring det - fra en uhyggelig trussel; et dyr, som alle troede for længst var uddødt; den forhistoriske, over 20 meter lange monsterhaj, kendt som Megalodon.
Men hvad ingen véd, er, at Taylor faktisk har mødt det rædselsvækkende monster fem år tidligere. Endnu en gang står han over for et af de største og farligste rovdyr, der nogen sinde har levet på kloden...