Billede beskrivelse

Sådan vil udviklingsselskab løfte Løgstør til nye højder

31. marts 2022 kl. 17.30
Opdateret kl. 21.55

LØGSTØR: 180 interesserede fandt onsdag aften vej til Lanternen i Løgstør, hvor bestyrelsen bag Løgstør Handler Aps havde indbudt til møde med overskriften: ”Hvad går Løgstør Handel ApS’ arbejde ud på”?

Aftenens ordstyrer og bestyrelsesmedlem, Per Jensen, bød velkommen gav ordet til Anders Bloksgaard fra Limfjordsmuseet, som også har en rolle i organisationen, som står bag Løgstør Handel ApS.

Anders fortalte om lokale investorer, som havde indskudt kr. 940.000 i et udviklingsselskab, som skal være med til at løfte Løgstør som handelsby.

Herefter var det Michelle Christensen som talte. Hun er ansat til at stå for at realisere idéerne og arbejde videre med ideer og forslag, som måtte komme udviklingsselskabets vej. Michelle fortalte om det store arbejde, der er gået forud for borgermødet.

Fra 1.0 til 2.0

Formanden for Løgstør Handel ApS, Torben Frederiksen, fortalte om nogle af de ting, som man arbejdede med.

- Arbejdet går ud på at løfte Løgstør Handelsby fra 1,0 til 2,0 og skabe grundlag for etablering af dagligvarebutik i midtbyen. Endvidere er der et stort ønske om en cykelforretning i Løgstør, en cafe og en fiskebutik.

- Derudover ønsker vi at bidrage med hjælp og sparring til handlende, som ønsker hjælp til udvikling eller nye tiltag.

Der var også indlæg fra Asbjørn Berge, som er direktør for Løgstør Handel ApS og bestyrelsesmedlem Leif Christensen.

Ivrige borgere slog til

Efter de mange indlæg om projektet, var der mulighed for at komme med kommentarer eller stille spørgsmål til bestyrelsen. Der var mange spørgsmål og kommentarer fra salen, lige fra at man igen gør det muligt at køre i begge retninger i hovedgaden, lave hovedgaden delvis overbygget og mere børnevenlig. Bosætning og husbåde og at der i øjeblikket er mangel på lejligheder i byen.

Billede beskrivelse

Mange andre gode forslag kom på bordet, som ikke lige var relateret til de tiltag, som var dagsorden for mødet.

Mødet blev afviklet på to timer uden pause. Formanden for Løgstør Handler ApS, Torben Frederiksen, takkede for fremmødet, og der var visitkort på bordet med adresser, hvis nogen gik med og fik ideer til tiltag, som måske var interessante at komme videre med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste