U11-drenge fik æren af at indvie nye kunststofbaner
Mange så på, selvom vejret ikke just indbød til udendørs aktiviteter
For en uges tid siden kom der hegn op omkring de nye kunststofbaner på det nye baneanlæg, som er etableret over for Lanternen i Løgstør.
Og i weekenden blev banerne så indviet med to kampe.
Det var to U11-drengehold, der som de første fik fornøjelsen af at betræde og spille på det nye kunstgræs.
På trods af det ikke alt for gode vejr trak det både forældre og bedsteforældre af huse, så der var mange, der beundrede det flotte anlæg.
Græsbanerne må ikke tages i brug før til foråret.
Græsset skal først være mere hærdet, inden der må spilles på det.