Stort julemarked på Vitskøl
De 50 udstillere på Vitskøl Kloster sørgede for julestemningen i weekenden
VITSKØL: I weekenden har der været det årlige julemarked på Vitskøl Kloster.
50 udstillere, som kom fra mange forskellige steder i landet med alt i håndlavet julepynt, keramik, pileflet, glaskunst, filt, maleri og meget mere, fyldte i weekenden det smukke kloster.
Rigtig mange mennesker besøgte Vitskøl Kloster på de to dage, hvor der ud over udstillerne også var mulighed at besøge munkekælderen og få kaffe og kringle eller gløgg og æbleskiver.
Jo da, der var rigtig jul på Vitskøl Kloster.