Sølvturnering i Hadsund Bridgeklub
"Sølvturnering" hos Hadsund Bridgeklub havde i år 72 deltagere.
- Vi havde en hyggelig eftermiddag i Hadsund KulturCenter med 33 spil afbrudt af Kulturcafeens lækre kaffebord, oplyser Lisbeth Mortensen fra klubben.
I turneringen blev dystet om sølvpoint og flotte præmier til de 4 bedste par i hver række. Spillerne var delt op i fire rækker og kom fra 12 klubber fra Hjallerup i Nord til Silkeborg i Syd. Det er virkelig dejligt med en sådan opbakning fra spillere fra nær og fjern.
Da vi spiller med BridgeMate, hvor resultaterne sendes direkte til computeren, foreligger resultaterne umiddelbart efter spillets afslutning, og vi kunne straks gå i gang med præmieuddelingen.
Vinderne blev:
A: 1: Hans Bjørn og Christian Andersen, 187 points, 2: Arne Moesgaard, Ravnkilde og Anton Pedersen, Hadsund 185 points, 3: Anton Hansen og Knud Erik Verner, Hammel 182 points og 4: Henning Mogensen, Hadsund og Anders Larsen, Terndrup 176 points.
B: 1. Else Blomholt og Vidar Pedersen, BK Nord 204 points, 2: Lena Nielsen og Birthe Kjær Svendsen, Hadsund 202 points, 3: Jens Anker Rousing og Bent Ottosen, Kissers Randers 175 points og 3: Eva Sørensen og Viggo Hansen, Spar Es Silkeborg 175 points.
C: 1: Hanne Sørensen og Ejvind Sørensen, Støvring 194 points, 2: Else Kristensen og Knud Erik Christensen, Terndrup 193 points, 3: Inger Bjørn og Olga Søndergaard, Terndrup/Hadsund 178 points og 4: Rita Hvidkjær og Niels Møller Jensen, Hammel 176 points.
- Vi glæder os til godt fremmøde i 2018, siger Lisbeth Mortensen.