Sølvskat kan nu ses på Lindholm Høje

HORSENS/LINDHOLM: Alle interesserede har nu mulighed for med egne øjne at opleve den sølvskat på helt tæt hold, som to private detektorfolk ved et rent tilfælde fandt på en mark nord for Blenstrup tæt på Lindenborg Ådal.

For en stor del af sølvskatten er nu efter rensning og registrering blevet midlertidigt udstillet i en særskilt montre på Lindholm Høje Museet på Vendilavej 11i Nørresundby.

Skatten indeholder mere end 226 mønter fra første halvdel af 1000-tallet. Der er stadig en lille rest mønter tilbage i det drikkehorn, som en del af mønterne var placeret i, da skatten blev gravet ned.

Ældste vidnesbyrd om Aalborg

Ifølge museet er der tale om en helt enestående sølvskat, for blandt de over 200 fundne sølvmønter gemte der sig det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg, nemlig to eksemplarer af den mønt, som vikingekongen Hardeknud (1035-1042) lod præge i Aalborg.

Møntens forside fortæller, at det var kong Hardeknud, der stod bag udmøntningen. På møntens bagside står der "Alfric on Alabu", der betyder, at møntmesteren Alfric fremstillede mønten i Aalborg. Denne mønt udgør det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg.

De foreløbige bestemmelser af de 226 fundne mønter viser, at skatten består af danske, tyske og engelske mønter, hvilket er helt almindeligt for tiden. Det var den enkelte mønts lødighed, det vil sige sølvværdi og vægt, der var afgørende for dens værdi, og ikke så meget hvem der havde forestået prægningen.

Derfor er der også mønter fra en lang periode repræsenteret. Af engelske mønter kan nævnes mønter slået af kongerne Ethelred den Rådvilde (978-1013 og 1014-1016) og Edward Bekenderen (1042-1066).

En enkelt af de tyske mønter er præget i Køln, mens de danske mønter er slået af kongerne Knud den Store (1018-1035), Hardeknud (1035-1042) og Sven Estridsen (1047-1074).

Gravet ned i sen vikingetid

Særligt tidspunktet for skattens nedlæggelse er afgørende for at forstå, hvorfor sølvet blev gemt i jorden.

En sammenligning med andre skattefund peger på, at skatten kan være nedlagt allerede i 1050´erne, altså i de sidste årtier af vikingetiden.

Netop denne periode var ifølge museet præget uro, idet den danske konge Sven Estridsen lå i åben strid med den norske konge Harald Hårderåde, hvis flåde gang på gang hærgede de danske kyster.

Under Nordjyllands Historiske Museums undersøgelser af fundstedet blev det konstateret, at skatten var blevet gemt under gulvet i et stort langhus, som må have tilhørt en lokal stormand.

Sådanne stormænd udgjorde ifølge museet rygraden i datidens danske forsvar og måske stormanden fra Horsens har gemt sin formue, før han er draget i krig for kongen.

Udgravning af horn mangler

Den aktuelle udstilling af sølvskatten på Lindholm Høje Musset varer frem til 1. september.

På et endnu ikke fastlagt tidspunkt i løbet af sommeren vil publikum få mulighed for at overvære, når arkæologer fra Bevaringscenter Nordjylland i Hammer Bakker fremdrager de sidste sølvmønter i det fundne og med tiden meget skrøbelige drikkehorn