Billede beskrivelse

Slut for denne gang ”Hos Tetzlaff”

Tetzlaff junior starter efter nytår i nyt job

21. december 2020 kl. 08.57

Lørdag var sidste dag, ”Hos Tetzlaff” i hovedgaden i Løgstør holdt åbent.

Ud over, at butikken skal levere mad på bestilling til nytårsaften, er det slut og butikken er nu endelig lukket.

Personalet er væk og tilbage er kun mor og søn, Birgitte og Niels Tetzlaff.

På spørgsmålet ”Hvad skal I så” svarer Birgitte:

- Ja, nu må vi se, hvad fremtiden bringer af udfordringer”. Det skal jo også være noget jeg kan holde til.

Niels ser glad og tilfreds ud og fortsætter:

- Mandag 4. januar starter jeg som kantineleder på Aalborg Handelsskole på Strandvejen i Aalborg - og det glæder jeg mig meget til. Det bliver dejligt med faste arbejdstider og fri tidligt eftermiddag, hver dag.

Både mor og søn indrømmer dog, at der nok lige vil gå nogle dage, inden den endelige lukning af ”Hos Tetzlaff” rigtigt har bundfældet sig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste