Billede beskrivelse

Russerbørn med nyt syn på tilværelsen

14. januar 2018 kl. 06.00

Fire russiske børn - Natasja, Lena, Natasja og Vova - har fået et mere lyst og venligt syn på hverdagen efter deres sommerlejr besøg i Hobro i sommer.

Her fik børnene, der bor på børnehjem i Rusland, nemlig foræret et par briller hos Louis Nielsen i Hobro.

Som sædvane har været, foretog optikeren en gratis synstest og gav briller til de børn, som trængte.

Det gjorde fire af de 10 børn, viste det sig.

- Børnene er meget glade for brillerne og bruger dem. Sikke en forskel, den donation gør, fortæller Inge Weis Hansen, der er frivillig i Himmerlands Humanitære Forening.

Chefoptiker hos Louis Nielsen i Hobro, Mia Kjær Albertsen, er glad for at kunne støtte.

- Det er helt tydeligt, at brillerne gør en kæmpe forskel, og det er så dejligt at se, at brillerne hjælper dem i hverdagen.

Det kan i sidste ende være udslagsgivende for, om de kan følge med i skolen eller ej, bedømmer Mia Kjær Albertsen.

De 10 russiske børn, der var på sommerlejr i Danmark, bor på et børnehjem med 130 børn.

Udover sommerlejren til de 10 børn, har Himmerlands Humanitære Forening også hjulpet børnehjemmet med nyt tøj og legetøj til børnene.

- Det er et helt fantastisk arbejde, de gør, og børnene er så glade og taknemmelige, fortæller Mia Kjær Albertsen og smiler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste