Mona fik overraskelse af bestyrelsen
Efter 18 år i formandsstolen valgte formanden i Løgstør Bio tirsdag aften at takke af og overlade posten til en anden. De sidste fem år i den flotte nye biograf ved Lanternen, som viste sig at være den helt rigtige beslutning, så Løgstør i dag har en moderne biograf med to sale, som drives af mere end 50 frivillige.
Og endda med penge på kontoen. Mona havde tidligere varslet et formandsskifte, men først ved dette års generalforsamling blev det alvor. Biografen var fyld op, og Torben Haldrup var aftenens dirigent. Generalforsamlingen blev gennemført uden kommentarer af nogen art. Mona sluttede med at sig tak til alle for godt samarbejde.
Hvad Mona ikke viste var, at der ventede ikke en, men flere overraskelser. Troels Rosborg Larsen og Annette Adamsen stod klar med et oplæg, der billedmæssigt blev fulgt op på det store lærred. Og med sangen "Musen" fra "Mød mig på Cassiopeia" som Bodil Kjær sang så smukt. Et meget rørende øjeblik for Mona, der fik overrakt en "Musestatuette" kreeret af Birthe Kjærsgaard og et "guldgavekort", med adgang til alle de film hun havde lyst til at se i resten af hendes levetid.
Efter generalforsamlingen var der både lidt til halsen og lidt til ganen i foyeren. Aftenen sluttede med film for de fremmødte - "A man called Otto"
Annette Adamsen, som var den ene af de to, som stod for overraskelsen til Mona, bliver den nye formand, og Troels Rosborg Larsen bliver næstformand. Resten af bestyrelsen er: kasserer Susanne Hansen, sekretær og driftgruppe Mette Jacobsen, film, PR, event og personalegruppe Louise Koefoed Mortensen, bestyrelsesmedlem: Lars Rolf Weje, bestyrelsesmedlem Ann Rosborg Larsen, bestyrelsesmedlem Torben Jacobsen og bestyrelsesmedlem Ernst Nielsen
Suppleanter Anette Birk og Camilla Nøhr.