Lokal sejler med ved Ice Cup og Ice Camp
Kaløvig Sejlklub kickstartede kapsejladssæsonen i samarbejde med Team Danmark Kraftcenter Aarhus med Ice Camp 24. - 25. februar, og Ice Cup 10-11. Marts.
Både Ice Camp og Ice Cup er for mange sejlere blevet den rigtig gode start på sæsonen, hvor de bedste fra Danmark, Norge, Sverige, og Tyskland samles til træningsweekend, og lader båden blive liggende en uge, og afslutter med årets første kapsejlads, hvor trænerne har lov til at coache under sejladserne.
Fra Sverige deltog bl.a. Rebecca Hammar Flohr, Hadsund, og Felicia Fernstrøm, som begge går på Lerum Sejlergymnasium ved Gøteborg.
Pigerne sejler sammen i en 29’er, og betragtes som nogle af Sverige bedste ungdomssejlere.
Der var tilmeldt 16 både, og sejladserne var barske, i frost og hårdt vejr, men alligevel blev Rebecca Flohr og Felicia Fernstrøm placeret på en flot tredjeplads.
Niels Jacob Flohr, kendt fra Hadsund Sejlklub og det Danske Sejlerlandshold, havde omkring århundredeskiftet, fornøjelsen at coache sin datter, Rebecca og hendes veninde Felicia, sammen med Finn "Beton" Jensen. Næste stævne er I Frankrig i påsken.