Seneste nyt

Kulturmiljøer nu kortlagt

Screeningerne er en del af et forskningsprojekt, som Arkitektskolen laver i samarbejde med Real Dania

12. december 2018 kl. 06.00

REBILD: Rebild Kommune har nu modtaget den endelige screeningsrapport med 40 kulturmiljøer, som er udarbejdet af Arkitektskolen i Aarhus.

Screeningerne er en del af et forskningsprojekt, som Arkitektskolen laver i samarbejde med Real Dania.

Screeningen er foregået henover sommeren 2018, og den giver overblik over kulturmiljøernes værdier, egenskaber samt udviklingspotentialer.

De 40 kulturmiljøer er i rapporten blevet opdelt i fire grupper for henholdsvis turisme, bosætning, erhverv og kultur.

Fem af de 40 kulturmiljøer er udvalgt til en mere omfangsrig beskrivelse, som også fremgår af screeningsrapporten.

Det er Lindenborg Gods. Rebild Bakker, Skørping Stationsby og Skørping Sanatorium samt Rebild Skovhuse

Forvaltningen vil fremadrettet overveje, hvordan materialet i rapporten skal anvendes og arbejdes videre med, eksempelvis i kommende kommuneplan.

Screeningsrapporten på i alt 26 sider kan ses i sin helhed som bilag under punkt 204 i dagsordene for teknik- og miljøudvalgets møde 5. december.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste