Billede beskrivelse

Kor åbent for nye sangere

11. august 2018 kl. 08.56

ST. BRØNDUM: Det er sundt at synge. Det kan medlemmerne af Landsbykoret St. Brøndum i den grad skrive under på.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at sang frigør energi, der gør os friskere og får os til at føle os bedre tilpas.

Og således opmuntret tager Landsbykoret St. Brøndum tirsdag 4. september hul på en ny sæson i forsamlingshuset i St. Brøndum. 

Koret tager med åbne arme imod nye sangere, og der kræves ingen forudsætninger eller nodekendskab.

Yderligere informationer om Landsbykoret i St. Brøndum kan findes på hjemmesiden www.landsbykoret.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste