Kig Ind i Nørager inviterer til syng dansk-aften
Publikum er med til at bestemme sangkataloget
NØRAGER: Kultur- og medborgerhuset Kig Ind i Nørager er mandag 29. oktober igen ramme for en syng dansk aften med sang og musik som en del af den traditionelle landsdækkende begivenhed.
Værter er Kig Ind i samarbejde med Nørager Pensionistforening.
Syng dansk aftenen er med Samuel Frederiksen bag klaveret og byder på både sang og musik
Programmet bliver tilrettelagt så alle tekster kommer på lærredet, så der bliver mulighed for en større bredde i repertoiret end hvis man blot benytter sig af en bestemt sangbog.
Som udgangspunkt er det Samuel Frederiksen, der tilrettelægger programmet, men der åbnes også mulighed for, at deltagerne kan påvirke det.
I så fald kan det ske ved at sende sit ønske til ham senest en uge forud på mobil 2122-1535.
Man kan således forvente, at der i programmet indgår noget af det nyeste inden for dansk sang, men også en del, som sjældent finder vej til fællessangen.
Samuel Frederiksen fortæller, at han selv har smedet nogle tekster sammen, som forventeligt kan sætte kolorit på aftenens program.