Julehygge i Hadsund
Masser af juleliv søndag i Hadsund
HADSUND: 3. søndag i advent havde Hadsund Handel inviteret til julehygge i hele byen. I Storegade og på Butikscenter Hadsund optrådte multikunstner Steve Hart og her sang Hadsund Koret også julen ind med kendte og mindre kendte julesange.
Den rare Julemand var rundt i hele byen og delte ud af godterne. Ved SuperBrugsen solgte det Danske Spejderkorps juletræer og selvfølgelig spillede Hadsund Skole-Orkester julemelodier i Storegade samt Butikscentret.