Her ses de fire damer fra Lions Freja, Løgstør, som hentede de flotte julekurve i Dagli’brugsen i Overlade. Fra venstre er det Kersti Rold Christensen, uddeler Rasmus Sandal, Lissy Lind, Birthe Kjærsgaard og Lisbet Nielsen. Foto: Mogens Lynge
Julehjælp til de, der trænger
Pakker delt ud i samarbejde mellem Lions-klub og Røde Kors
Tirsdag formiddag mødtes fire medlemmer af Lions Freja, Løgstør, i Dagli’brugsen i Overlade.
Her skulle de hente julepakker med alt godt til julen, som de så skulle uddele til børnefamilier i ”den gamle Løgstør Kommune”.
Modtagerne havde alle søgt om julehjælpen, og overalt hvor Lions-kvinderne kom frem, tændte julepakkerne julelys i modtagernes øjne.
I pakkerne var stort set alt, hvad der hører sig til en god juleaften.
Julepakkerne blev uddelt i samarbejde med Røde Kors i Løgstør.