Billede beskrivelse

Jættefesten 2018 gav et overskud

102.000 kroner kunne arrangørerne glæde sig over

13. december 2018 kl. 10.37

SULDRUP: Festudvalget bag årets Jættefest i Suldrup tilbage i august har nu afsluttet regnskabet.

Tallene her viser et samlet overskud på 102.000 kr., som byfestudvalget ikke uventet betegne som yderst tilfredsstillende.

Overskuddet går primært til idrætsklubben Frem Sønderup/Suldrup og Suldrup Borger- og Erhvervsforening.

Samtidigt hensættes dele af overskuddet som økonomisk buffer til fremtidige Jættefester og til eventuelle investeringer.

Alle medlemmer af byfestudvalget var nyvalgte, og de tilskriver det flotte sommervejr under den fem dage lange Jættefest som en væsentlig årsag til de velbesøgte aktiviteter, hvoraf flere var helt nye på programmet.

De fleste i festudvalget har valgt at fortsætte og er allerede i fuld gang med at planlægge næste års Jættefest i Suldrup, der også kommer til at rumme nye tiltag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste