Gymnastikskole for børn hos Purhus IF
Går du i anden, tredje, fjerde eller femte klasse, og kan du bare ikke få gymnastik nok?
Så var det bestemt en mulighed at tjekke ind hos Purhus idrætsforenings gymnastikskole.
Den foregår i uge 27 i Træningshuset Asferg.
Skolen henvender sig til både trænede og nybegyndere, der har lyst til i en uges tid at blive en del af et godt fællesskab.
- Og Purhus Idrætsforening er som forening god til at favne alle, hvilket også vil komme til udtryk i uge 27.
Her glæder instruktørerne sig til at udfordre børnene med masser af inspirerende træning og hygge, stiller udviklingskoordinator Nikoline Elling fra Træningshuset i Asferg i udsigt.
Ugen byder blandt andet på spring og rytmisk gymnastikundervisning alle dage - en enkelt overnatning sidst på ugen og afsluttende opvisning for forældrene den sidste dag.
Der er plads til 35 deltagere, og indtil på søndag giver arrangørerne rabat for hurtigt tilmelding hos nikoline@traeningshuset.dk