Hobrovej i Støvring er spærret til udgangen af april på grund af kloakarbejde - og nu vil rundkørslen ved Grangårdsvej og Mosbæksallé også være lukket nogle uger endnu.
Livet her

Gravearbejde trække ud: Rundkørsel totalspærret i endnu tre uger

Kloakarbejde i Støvring giver trafikale udfordringer længere tid end forventet

31. marts 2023 kl. 10:48

STØVRING: Gravearbejdet ved den sydligste rundkørsel på Hobrovej i Støvring trækker ud længere end forventet - og dermed vil totalspærringen af rundkørslen også vare længere.

Det skriver Rebild Kommune i et opslag på Facebook.

Gravearbejdet, som er endnu en etape i det store ledningsarbejde på Hobro, blev påbegyndt den 8. marts og skulle have været afsluttet den 31. marts.

Bilisterne og andre trafikanter må altså væbne sig med lidt tålmodighed, når de nogle uger endnu skal ud på en omvej for at komme igennem Støvring. Nu forventer kommunen først, at rundkørslen igen vil være åben den 22. april.

Det skyldes ifølge opslaget på Facebook, at der er opstået vanskeligheder undervejs i gravearbejdet.

Der bliver fortsat skiltet med omkørsel, så trafikanter stadig ledes op af Bavnebakken fra Hobrovej med en lokal hastighed på 40 kilometer i timen og derfra ad Grangårdsvej.

Samtidig er Hobrovej syd for strækningen også spærret indtil slutningen af april på grund af selvsamme gravearbejde.

Se også
Lukket Hobrovej: Derfor tager det månedsvis at grave sølle 350 meter
Annonceret indhold

Nyeste