Gemte skatte skiftede hænder på populært byttemarked i Skørping

431 kiggede forbi, da der søndag var byttemarked på Kulturstationen i Skørping i anledning af klimaugerne i Rebild

25. marts 2018 kl. 16.15

SKØRPING: Der var kø hele vejen op ad trappen til salen på Kulturstationen, da dørene til det årlige byttemarked i Skørping blev åbnet søndag formiddag.

Det er femte gang med byttemarked i Skørping, der er en del af klimaugerne i Rebild, og i alt 431 gæster nåede forbi i løbet af de fem timer, markedet var åbent.

I løbet af kort tid fyldte skattejægere i alle aldre salen med ting fra deres egne gemmer - lige fra bøger og pynteting til køkkengrej, lamper, elektronik, LP’er, tøj, sko, tasker og legetøj.

Markedet er et samarbejde mellem Skørping og Rebild borgerforeninger, Dansk Naturfredningsforening Rebild, Kulsturstationenn, Bogby 9520 og International Landsby Samarbejde Skørping.

Og dagens eneste regel var en ganske simpel opfordring:

Giv, hvad du har. Tag, hvad du kan bruge. Det slider ikke kun mindre på tegnebogen, men også på klimaet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste