To gravkøer har de sidste dage haft travlt med at skille det gammelkendte hotel ad i små murstensbidder.
Livet her

Farvel: Gammelkendt hotel forsvinder, bid for bid

Den nederste del af hovedgade er under hastig forvandling 

16. marts 2023 kl. 11:02

AARS:  Nedrivningen har været på vej i mange år. men nu sker det.

Den gule bygning nederst i Aars hovedgade Himmerlandsgade, er stærkt på vej til at blive en blanding af murbrokker og minder. Faktisk er det allerede nu svært at kende igen.

Det har ellers været en slags vartegn ved indkørslen til Aars i mange årtier. Her var sidst i 1800-tallet kro, inden der fra 1898 blev opført en bygning, der siden blev til afholdshotel. Fra 1936 blev det til Hotel Himmerland, som mange lidt ældre borgere stadig husker det som De sidste par årtier har det blandt andet huset værtshuset Gendarmen og frokostrestauranten Gilleleje.

30 boliger på vej

Efter flere projekter for stedet er det Boligselskabet Nordjylland, der snart vil opføre en ny fem etagers bygning med 30 lejligheder.

Boligselskabet Nordjylland er nye aktører i Aars. I 2019 opførte man 25 ungdomsboliger på Assersvej lidt højere oppe i centrum som sit første projekt i byen.

Den nye bygning ventes klar til indflytning i efterået 2024.

Annonceret indhold

Nyeste