El-cykler til 30.000 kroner stjålet fra tre autocampere
Natten til lørdag blev der stjålet tre el-cykler til en samlet værdi af 30.000 kroner.
Tyveriet af el-cyklerne skete fra tre autocampere, som stod parkeret ved Kanalvejen i Løgstør, oplyser Nordjyllands Politi.
De tre cykler var af mærkerne Fatbike, Ezabike og X-Zite.