Ejvind løb igen med pokalen
Der var højt humør ved julefrokosten hos Skørping Petanque
SKØRPING: Det blev Ejvind Kristensen, der igen blev pokalvinder, da Skørping Petanqueklub skulle kåre årets mest vindende spiller. Det var andet år i træk, at han kunne lade sig kåre som vinder.
Ejvind blev fejret i Seniorcafeen, hvor Skørping Petanqueklub havde samlet medlemmerne til den traditionelle julefrokost. Ejvind Kristensen havde i sæsonen vundet 15 kampe, nr. 2 blev Hardy Andersen med 12 vundne kampe, mens 3. pladsen blev delt mellem Rigmor Hassing og Jørgen Pedersen, der begge kunne notere ni sejre.